22 aug Harrison Heat anbefaler 5 kunstnere, som du MÅ høre på årets Karrusel Festival!
Foto: Karrusel // Mantas Hesthaven
Kom med til tre dages skovrave med Karrusel Festival, der finder sted fra d. 24-26 august på Refshaleøen. For fjerde gang er festivalen klar til at åbne dørene for nogle af de mest aspirerende techno-navne, der er klar til at rykke i trækronerne med tunge medrivende beats. Med festivalens tre elektroniske dansegulve, vil de hoste 44 navne, der spænder fra klassisk tung techno til funky bløde dansetoner. Området vil i år have et burlesque-inspireret slut 1800-tal cirkus-tema, hvor du bl.a. kan komme til at opleve ilddansere, klovne, luftakrobater og masser mere!
I forbindelse med festivalen har DJ, producer og Eventhost for Chicago: Harrison Heat kommet med sine bud på, hvad du bare SKAL høre til dette års Karrusel Festival. Læs med her.
1. Chicago
Fredag på Balkonen
– Jeg ser virkelig frem til at hoste Balkonen om fredagen på festivalen med festkonceptet, Chicago – Only Sexy Vibes. Hovedtemaet er Chicago house, der grundlagde housemusikken i 80’erne. Programmet er fyldt med lokale og internationale dygtige DJ’s, der forstår ’proper house’, som jeg plejer at sige det (på engelsk). På scenen spiller Cockwhore og Macho, Lucky Lube og Irske Síofra. Selv spiller jeg også 3 timer b2b med romanske Tight Cherry. Det bliver super fedt, med en lind strøm af bouncy, groovy house musik med sjæl og coolness – en ægte rejse into the world of house music!
2. Narciss
Fredag på Manegen
– Hvis man ikke kender tyske, Narciss, så skylder man sig selv at høre dem på Karrusel Festival i år. De leverer en kæmpe energi, ikke bare fysisk bag pulten, men også gennem musikken. De fleste vil sige Narciss er en smule uforudsigelig i sine DJ-sets – som jeg dog vil kalde en styrke. Man kan forvente et væld af 90’er klingende techno slammers, som både kan være opløftende med vocals, hårde i rytmen og vigtigst af alt, fyyyldt med energi. Narciss bliver pisse fedt – glæd jer!
3. Worldy
Torsdag på Balkonen
– Worldy er et kollektiv, der består af Storm, Boogie Rookie, Morten Mccoy, Futte Rico, Søren Skov og Navan. Rent musikalsk er de, som deres navn indikerer, verdensomspændende. Boogie Rookie er en af mine gode kammerater, som jeg har spillet b2b med på Hotel Cecil et par gange. Han en kæmpe samler af vinylplader, ja, faktisk er hele Worldy-kollektivet lidt vinyl-fanatiske. Der er ikke noget bedre end, når en DJ spiller sit eget personlige udvalg plader for et publikum – det er en gave – og det er præcis, hvad Worldy er for Karrusel. Worldy vil giver en musikalsk jordomrejse – spænd sikkerhedsselen!
4. Dee Brown, præsenteret af All We Need
Lørdag på Balkonen
– Dee Brown er klart en af de mest dedikerede og dygtigste DJ’s jeg kender. Han er en kæmpe nørd på den helt, helt gode måde med en skarp teknik og selection som DJ. Da jeg gik i gang med at DJ’e, så var han allerede godt i gang, trods sin unge alder, og jeg har altså været i gang i 10 år nu. Dee Browns bidrag til den elektroniske scene gennem årene er enorm bl.a. med pladeselskabet C.U.P., sine ikoniske houseaftener på Jolene og promoter på nogle super fede arrangementer. Han er i øjeblikket label owner på Creak Inc., der bl.a. har udgivet musik fra Astrid Engberg, og så kører han festkollektivet, All We Need, et safer space festkoncept der leverer lækker soulful elektronisk musik.
5. RSS Disco
Lørdag på Tribunen
– Hvis du står og mangler gode opløftende vibes, så er det RSS Disco, man skal opleve. Trioen fra Hamburg leverer en smooth lyd af synthesizer-influerede disco slaskere, perfekt til en sommer cocktail med parasol i. De kommer dog fra en baggrund af house og techno – de er trods alt tyske – så bliv ikke overrasket, hvis der også drypper lidt acid og house musik ud af højtalerne.