Gennem jazzede toner lindrer Coco O. det travle sind

Foto: PR

“”Low Key Let Go” er en beroligende opfordring til at trække stikket og tage en pause fra den konstante jagt på succes. Dette gøres gennem særdeles sprødt lydunivers, der dog ikke underminerer budskabets alvor

Det føles som om Coco O. kan dukke op hvor som helst. Hun har nemlig optrådt på både Tyler, the Creator’s plader, i soundtracket til biograffilmen The Great Gatsby og ikke mindst i TV2-programmet “Vild med Dans”. Det ville dog være en skam at lade sig blinde af disse prestigefyldte features, da den fantastiske soul-sanger egen musik også møder et særlig højt kvalitetsniveau. Dette er den nyeste single: “Low Key Let Go” et glimrende eksempel på.

Den engelsksprogede sanger viser i nummeret ekspertise som sangsmed, når hun fra versets start luller den intetanende lytter ind i en lyrisk trance med en tilbagelænet instrumentering. Derefter går hun til angreb, med hvad der lyder som en musikalsk krammer, der både er overraskende, men også virkelig behagelig. Med B-stykkets harmoniske skift og tilføjede bas, efterlades vi i Cocos varme favn, der kærligt minder os om at lægge unødvendige bekymringer til side. Det indebærer både trøst og alvor i lige mål.

Selv hvis man ikke ikke befinder sig selv i det evige hamsterhjul med mål om at nå en efterstræbte topstilling, er det er umuligt ikke at lade sig drage af sangens høje musikalske og afslappende vibe.

Lyt til sangen her!

Tags:
Andreas Madsen
andreasmadsen@bandsoftomorrow.com