22 aug Filuka – UHØRT Festival 2023
Foto: Filuka // Alex Buck (PR)
Filuka indtog Gårdscenen på UHØRT Festival torsdag aften med en selvsikker nærvær, der fik publikummet til at istemme sig Filukas statement: “Hip Hop er live!” med vrængende stemmer og store håndtegn. Med Filukas taktfaste rytmiske rap og fængende melodiske vers, var hun en stjerne, der med sit store velorkestrerede band bag sig, formåede at levere en performance, der skabte resonans i publikummet lang tid efter, at hun forlod scenen. Filuka præsenterede en medrivende hiphop-lyd, der rummede elementer fra reggaegenren i en pakke, der var omsluttet blæs, old-school scratching, trommer og elektronisk guitar og meget mere! Filuka blev HØRT torsdag aften, og denne koncert vidner om, at Filuka er et navn, som man skal holde øje med.
4,5/5 Stjerner
“- Den funkieste diva, den sprødeste MC, en bad ass bitch, og det kan I stole på, når jeg siger det FILUKA!”. Med disse ord blev Filuka introducerede, og det levede hun op til*. Da de første toner rumsterede til sangen “7 Glas Rom”, begyndte publikummet med det samme at rokke insisterende til lydene af det medrivende nummer. Gennem et musikalsk fundament af livlig reggae, rappede Filuka sin personlige tirade om sårbarheden ved eskapismens skyggesider, og hendes egen tumultariske rejse gennem livet. Sangen blev suppleret af en præsent korsanger, der ofte bidrog med rytmiske baggrunds hooks, der skabte en kontinuerlig musikalitet i numrene. Filuka er en genial ordsmed, der lagrer hendes numre med reflekterede symbolske tekster, der ligeledes af tilstedeværende i “7 Glas Rom”, hvor hun bl.a. rapper: “- Mit indre blomsterbarn er visnet, transformeret sig til ukrudt, skyder op i vejret som et hampfrø med sukker“.
Bandet havde en naturlig musikalitet på scenen, der leverede numrene med en musikalsk præcision, som stadig var legende i deres udtryk. Filukas lyd indkapsler ånden af Natasja, samtidig med at musikken giver konnotationer til Johnson og Den Gale Pose. Dog bliver det i Filukas hænder reformeret til hendes egen unikke lyd. Filuka demonstrerede ligeledes stor overlegen vokalpræsentation, der skinnede stærkt igennem på sangen “Hip Hop Er i Live”. Her ramte hun takstfast hver eneste hurtige rim, samtidig med at sangen fik lov til at hvile i et reciterende C-stykke, hvor hun i et dæmpet tempo, smurte hver eneste sætning ud i et crescendo stykke, der kulminerende i call-back mellem forsangeren og publikummet. Publikummet skrålede engageret med på ordende “Hiphop er i live ay, ay” og “Hovedet på blokken, hovedet på blokken, de kommer alle sammen, når jeg kalder på dem”. Ordende blev råbt fra publikummet med storslåede håndbevægelser, der forplantede sig i rytmiske bølger dybt nede i knæene. Filuka indtog scenen med en selvsikker, nærmest laissez faire energi, der ikke virkede arrogant, men blot afspejlede, hvordan Filuka er en naturlig performer, der kommer ud over scenekanten og har publikummet i sin hule hånd.
Filuka rammer en helt bestemt åre i hiphop genren, der bevarer og reformerer den klassiske lyd med sit eget personlig præg. Filuka er bestemt navn, som du bør holde øje med!