DAISY WORLD gider ikke afvises af uværdige fyre på ny single

Foto: Sunny Mercuriadis (Pressebillede)

DAISY WORLD vil ikke finde sig i at blive afvist af en uværdig person og laver et clap-back på hendes nye single “ur soggy”.

DAISY WORLD er et soloprojekt skabt af den alsidige artist Daisy Hamel-Buffa fra LA. Den 9. august udgav hun sin hævngerrige single “ur soggy” som et comeback til fyren, der afviste hende efter et par dates. Singlen er det første glimt fra hendes debutalbum, der forventes at udkomme i 2024.

“ur soggy” er en lækker cocktail af indie R&B og alternativ pop, og bevæger sig elegant mellem de forskellige musikalske verdener. Sangen der kredser om afvisning og forsvar, glider igennem synthesizer-dekorerede vers og fanger det svimlende ubehag i en tumultagtig relation.

Daisy, som tidligt blev inspireret af både Carole King og Snoop Dogg, har markeret sig i LA’s musikkultur og samarbejdet med kæmpe navne som Steve Lacy og Tyler, The Creator. Hendes kreativitet er ikke til at tage fejl af og stemningen hun fanger med singlen “ur soggy” er relaterbar for de fleste, der har været uheldige på kærlighedsfronten.

Det kommende debutalbum, som udkommer næste år, afspejler Daisy’s generation og hendes personlige rejse gennem uopfyldt kærlighed og selvopdagelse.

“ur soggy” markerer startskuddet til et album, der lover ærlig og rørende musik, hvor hjertet sidder fast på ærmet.

Lyt til den lige her!

Tags:
Cecilie Athena Pliniussen
ceciliepliniussen@bandsoftomorrow.com