14 aug boygenius skabte en livoplevelse ud over det sædvanlige
Foto: Anna Gabriela Valentinuzzi Borgkvist
Venue: K.B. Hallen
Dato: Søndag den 13. august 2023
Supergruppen boygenius fyldte K.B. Hallen med inderlig indie og rockede genialiteter
4/5 Stjerner
Phoebe Bridgers, Lucy Dacus og Julien Baker er hver især blandt det seneste årtis største stemmer og sangskrivere. Sammen er de boygenius, en treenighed af indie med lige dele folk og rock båret af et nærmest irriterende højt talentniveau.
På scenen – ligesom i interviews og på bandets to foreløbige udgivelser – udnytter de tre kvinder hele spektret i en verden fuld af modsætninger. Deres fremtræden trækker på det bedste fra både femininiteten og maskuliniteten og blander uforfalsket nærvær med ironisk distance og inderlig seriøsitet med den kækkeste humor.
Der var ganske sikkert flere blandt det fremmødte publikum i det udsolgte K.B. Hallen, der tidligere havde stiftet bekendtskab med dette elskelige, kontrastfyldte brand i forbindelse med et eller flere af medlemmernes solooptrædener på dansk jord, men denne lummervarme søndag aften i august var altså første mulighed for at opleve et samlet boygenius i fuldt flor og med alle følelserne uden på tøjet.
Det var der tilsyneladende mange, der havde glædet sig til. Stemningen var allerede tårnhøj, da supportbandet MUNA gik på scenen, og kærligheden i rummet var ikke til at tage fejl af, da et backstagebillede af aftenens tre hovedpersoner tonede frem på skærmen, mens lyden af Thin Lizzys ”The Boys Are Back in Town” blev afløst af den smukke trestemmede ”Without You Without Them”.
Det relativt nybyggede tag var lige ved at løfte sig fra bygningen under fremførelsen af de to efterfølgende, mere rockede numre ”$20” og ”Satanist”.
Udover Bridgers, Dacus og Baker bestod liveudgaven af boygenius af fire yderligere talentfulde kvinder, der ligesom fronttrioen mestrerede deres instrumenter.
Især Madden Klass fortjener stor ros for sin stærke præstation på trommerne, der virkelig fik de mere rockede numre til at brage igennem, mens hun også mestrede den neddæmpede dynamik i de mere stille numre.
Generelt fandt bandet en fin balance mellem netop de to typer af numre, og sætlisten var i løbet af koncertens 90 minutter krydret med nok intensitetsmæssig variation til at holde publikums fulde opmærksomhed i live. Det ændrer desværre ikke helt på det issue, som jeg til tider også har haft med bandets udgivelser – nemlig at flere af numrene i deres tydelige stilistiske ligheder har en tendens til at flyde en anelse sammen.
Ligeledes kan det indimellem være svært at adskillige lyden af de tre sangerinders solomateriale fra de boygeniusnumre, de hver især indtager hovedrollen i. Noget der kun blev tydeliggjort yderligere, da hver af de tre fik lov til at fremføre ét af deres solonumre midtvejs under aftenens koncert.
Var man ikke bekendt med medlemmernes soloværker, kunne man let have overset det faktum, at der ikke blot var tale om tre yderligere numre fra bandets nyeste plade. Omvendt vidner det lige præcis om den stilistiske symbiose, der ligger til grund for, at de tre kvinder har fundet sammen til at begynde med – grunden til at de netop fungerer så godt sammen.
Og så betyder det altså også, at man som fan til en boygenius-koncert ikke blot får lov til at opleve tre individuelle generationstalenter i Phoebe Bridgers, Julien Baker og Lucy Dacus, men en samlet enhed, der måske ikke ligefrem er større end summen af dens parter, men som i hvert fald er en liveoplevelse ud over det sædvanlige.
