aкa neeva hylder kærligheden mellem venner i ny single

Foto: Helena Quist (pressebillede)

Upcoming singer-songwriter aкa neeva udforsker savnets kompleksitet i drømmende single “love should be easy”. Den venskabelige kærligheds snoede stier udforskes i dybfølt lydunivers

Har du nogensinde oplevet følelsen af at miste en ven, og følt tomrummet, savnet og forvirringen over, hvad der gik galt? Den talentfulde, dansk-hviderussiske singer-songwriter aкa neeva, udforsker netop disse følelser i single “love should be easy”. Singlen, som er den tredje udgivelse fra hendes kommende EP “PUPPETeAR”, dykker ned i temaet om at bevare relationer gennem livets uforudseelige, snoede krøller.

“love should be easy” er en drømmende ballade, hvis kerne er en ærlig og rørende fortælling om, hvor udfordrende det er at bevare nogle af de vigtigste relationer i livet, når livet som regel består af uventede drejninger. aкa neeva deler sin førstehåndsoplevelse med at reetablere kontakten og kærligheden til en ven efter længere perioder med afstand og misforståelser. Ydereligere minder sangen os om, at kærlighed ikke nødvendigvis skal være så besværlig, som man somme tider gør den til.. I sangen synger hun nemlig at:

Kærlighed burde være nem – hvad end den er for dig,

Udover “love should be easy”, har den talentfulde sangerinde udgivet ørehængerne “California Rain” og “forever Ride or Die” tidligere på året. Med “love should be easy” formår aкa neeva endnu engang at kombinere dybe følelser med et ærligt og drømmende lydunivers. Dette formås i et nydeligt atmosfærisk synth-arrangement, rundt om klassiske, ædle klaverakkorder, der sammenbinder et ærlige, nærværende udtryk med det dybfølte og sentimentale. aкa neevas musik giver lytteren mulighed for at fordybe sig i en tankevækkende strøm af kærlighed og knuste hjerter.

Lyt til tracket her!

Tags:
Andreas Madsen
andreasmadsen@bandsoftomorrow.com