17 aug 3 internationale navne der trender lige nu
Foto: PR
Den internationale musikscene er foranderlig og nye navne trender på skift. Her har I vores bud på 3 artister, I uden tvivl bør rette blikket mod.
Jo Yuri
Vores musikalske sightseeing begynder i det sydkoreanske, med den brandvarme K-popstjerne, Jo Yuri, der siden i fredags har været aktuel med anden EP, Love All. Sangeren kan vidst allerede betragtes som ægte industriveteran, da hun som 15-årig debuterede sin musikalske rejse i et “reality girl group survival show”; tænk X-factor møder Squid Game. Efter et pitstop ved den japansk-koreanske pigegruppe Iz*One, udgav Yuri første udlæg fra det allerede spirende soloprojekt. Sangerens største platform er dog endnu i vente, da hun som castet i anden sæson af Netflix’ “Squid Game”, fuldender en karrieremæssig cirkel.
Jo Yuri’s sange kan karakteriseres som klassisk K-Pop, der med skinnende, polerede produktioner, øje for det synthfunkede, og letfordøjelige jazze akkordprogressioner, kan ses som den ideelle udvikling af 90’ernes boyband craze. Jeg ville nok også betragte det moderne pop-perfektion.
Lyt til EP’en her, og hør om du er enig
Kero Kero Bonito
Videre går rejsen til de britiske øer, hvor indie-pop trioen Kero Kero Bonito, stammer fra. Vi giver dog ikke helt slip på den asiatiske pop-lyd, da bandet, qua forsangerens japanske rødder, udforsker en kombination af J-Pop, elektropop, hyperpop og tyggegummi pop. Dette genre misk-mask resulterer i et quirky og esoterisk udtryk, på trods af de med seneste EP Civilisation II, er gået i en mere mainstream og lytbar retning.
Nu er de endelig tilbage med det tunge og synthdrevne track, “Legendary”. Her udvider Kero Kero Bonito deres spøjse ouvre, med “Pokémon World Championships” kommende temasang, som også kun er tilgængelig ved Pokémon’s officielle YouTube-kanal foruden diverse streamingtjenester. På trods af dens underlige kontekst fejler sangen intet, da den perfekt balancerer en eksplosiv produktion, med forsangerens både lette og determinerede vokal. Sangen er forhåbentlig et tegn på, at vi har flere godter i vente.
Vinder-tracket kan høres her!
TWRP
Turen rundes af i det kolde Canada, hvor synth-funkerne TWRP (tidligere kendt som Tupper Ware Remix Party) har bosat sig. Ved første øjekast udmærker den virtuose kvartet sig ved deres excentriske visuelle udtryk, der vel kun kan beskrives som en legemliggørelse af 80’ernes aktion-tegneserier. Bag deres respektive over-the-top kostumer, er kultbandets virkelige identiteter gemt væk, hvilket giver anledning til nogle ekstreme baggrundshistorier, der blandt andet rummer tidsrejse, ydre galakser, og ondsindede samuraier.
Alle kontekstuelle særheder til side, så laver TWRP faktisk skide god musik! Deres sange emmer af sjov 80’er energi, som både høres i de nostalgiske FM-synths, funky basslines og episke guitarsoloer. Dette går op i en højere enhed, når frontmand Doctor Sungs, robot-agtige talkbox træder ind i det dansable lydbillede, og danner en uimodståelig stemning. Tænk Daft Punks Random Access Memories, hvis Quincy Jones eller Prince lavede soundtracket til Mario Kart.
TWRP er aktuelle med singlen “VHS”, som kan høres her, og gæster samtidig Pumpehuset til september!