01 jul Rosalía – Roskilde Festival 2023
Foto: PR
Rosalía kunne det hele til sin triumferende Arena-koncert, hvor end ikke Blur kunne sætte en stopper for flamenco-dronningens dramaturgiske performance.
5/5 stjerner
I ventetiden op til fredagens koncert med hovednavnet Rosalía på Arena, havde en massiv kø timer forinden formet sig rettet mod teltscenens pit. Alle, som i ALLE, ville se og opleve superstjernen, hvilket Roskilde Festival tydeligt havde forberedt sig på, da de i koncertens anledning havde opsat en ekstra storskærm uden for selve teltet. Måske et bevidst greb, da koncerten i høj grad besad cinematiske elementer og performative filmiske effekter, hvilket jeg nok skal komme tilbage til. Den beskuende mængde der så fjernsyn væk fra teltet kunne imidlertid bevidne en række folk iført lysene masker træde forsigtigt ind på scenen, med aftenens hovedperson placeret bagerst i rækken.
Allerede fra første nummer præsenterede Rosalía og hendes otte dansere en gennemøvet og skræddersyet dansekoreografi, før hun med flot udtale på dansk råbte “god aften Danmark”. “BIZCOCHITO” satte dans og ekstase i gang, som befandt vi os i hjertet af et intensivt karneval, mens “LA FAMA” med ubesværet lethed iscenesatte Rosalías massive sangtalent. Vokalen kom i fokus, hvor den på imponerende vis indhentede selv de lyseste toner, mens hun med sine dansere optrådte foran kameramanden på scenen, der ihærdigt instruerede en film, vi gennem storskærmene alle blev en del af.
Herefter måtte sangerinden udvise sin taknemmelighed for at være tilbage på Roskilde Festival for første gang siden Avalon-koncerten i 2019, hvor kærligheden for alvor blev erklæret ved sangerindens igen danske udtale af ordene “jeg elsker jer”. Rosalía er genredefinerende for en hel generation, og da hun inde i koncerten bevægede sig ned foran sit publikum, viste mange af hendes fans da også, at de havde lært de spanske sangtekster udenad, da hun tilbød mikrofonen til sine tilskuere så de kunne få lov til at synge med. Gigahittet “DESPECHÁ” blev leveret fejlfrit, mens sangerindens cover af “Blinding Lights” fik en til at glemme alt om, at det faktisk er et The Weeknd nummer.
Der blev også plads til, at Rosalá fik et flygel på scenen, hvor hun satte sig for at fremføre en sårbar og inderlig ballade, som et kort afbræk fra den nyskabende mixtur af latinpop og alternativ RnB. Den stille musik blev dog hurtigt overdøvet af Blurs tunge britpop, der i samme moment bragede ud af højtalerne henne ved Orange Scene. Hvordan håndterer man så det? Italesætter det selvfølgelig. Med både humor og erklærende kærlighed over for det legendariske band, forsikrede Rosalía os alle om, at det ikke skulle påvirke den magiske balladelevering, vi efterfølgende skulle være vidner til.
“MOTOMAMI” fra mesterværket af samme navn bragte den intense fest tilbage i teltet, mens sangerinden igen blev akkompagneret af sine dansere, for at fremvise nye koreografier og performative virkemidler. “CHICKEN TERIYAKI” deltog i dominoeffekten af hits, mens det mod koncertens afslutning stod skrevet med overdrevet tydelighed, at Rosalía var lykkedes med sin modus operandi om at afvikle en performance, vi alle vil huske lang tid endnu. Sangerinden var både til stede, udviste taknemmelighed over at være tilbage, og formåede med sin kunstneriske og helstøbte sceneperformance at bevise netop hvorfor, hun er en af vor tids største superstjerner. Fredagens Arena-koncert var intet mindre end en triumf.
