Pil – Musik I Lejet

Foto: PR

Pil leverede en pop-koncert med stort p til Musik I Lejet, hvor crowdets opmærksomhed var kraftigt svækket, og intensiteten manglede en smule.

3 Stjerner

Pil gik på festivalens største scene til et kæmpe crowd, der var klar til at danse og synge med. Hun startede dog sin koncert noget fladt ud, og den manglende intensitet ved kun at have en pianist og trommeslager som band, blev pinligt tydeliggjort allerede fra koncertens start. Der manglede simpelthen bare det ekstra, og sangene blev præsenteret med tæt på samme slagkraft som studieindspilningerne. Hendes fantastiske vokal kombineret med to meget dygtige baggrunds-vokaler, skabte smukke harmonier og dybde, men det musikalske udtryk var mangelsfyldt.

Undervejs i koncerten blev følelserne større og intensiteten skruet en smule op, men det var stadig ikke nok til at holde hverken min eller resten af crowdets opmærksomhed. Der var meget snak i krogene, og folk var mere til en fest end en koncert. Hun havde ellers nogle fine publikumsinteraktioner, men det var slet ikke nok til at holde liv i det store crowd. Hun fylde scenen udemærket ud, og fik bevæget sig rundt i krogene, dog virkede hendes bevægelser noget stive, og jeg savnede lidt selvsikkerhed fra sangerinden.
Hun lavede et stærkt forsvindingsnummer, hvor hun pludselig dukkede op ude midt i crowdet ved lydmandens telt. Derfra leverede hun to meget smukke numre, hvor hendes vokal fik lov at skinne tydeligt igennem, og hun fik følelserne i gang. Det var dog et af få højdepunkter til koncerten, og det skulle der bare have været meget mere af.

Alt i alt en monoton optræden fra Pil, hvor hendes lidt flade musikalitet ikke formåede at holde crowdets fokus. Der var et par gode momenter undervejs i koncerten, men den overordnede intensitet var alt for lav til den største scene.

Tags:
Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com