01 jul FRAADS – Roskilde Festival 2023
Foto: Fraads // PR
FRAADS indtog Eos scenen på dette års Roskilde Festival, med stor konkurrence, fra verdensstjerner som Blur, Rosalia og efterfølgende DK’s mest hypede rapper D1ma. Men ingen af disse fik nogen betydning for det show FRAADS leverede! Den mindre Eos scene var proppet med forventende fans, og det tør siges at skuffelse ikke var en følelse man stod med efter denne koncert.
FRAADS har alle dage været en akt på den danske musikscene som fik folk til at lytte efter. Deres unikke og normbrydende musik og optrædener har skabt dem en kæmpe fanbase som alle tapper ind i samme energi som udbydes fra de brillante hjerner bag FRAADS. Dette gjorde sig også gældende til deres koncert på Eos scenen. Papa Erotic indtrådte scenen iført et rygskjold og fra da af var stemningen ligesom lagt. Det skulle gå hen og blive underligt, dejligt og dybt. Som altid udviste top-performeren Papa Erotic, forsanger i FRAADS, en kæmpe stagepresence som satte sig i publikum. Der blev hoppet, sunget, følt og sågar moshpittet til den danske duos koncert.
Fraads’ sangudvalg var en balnding af nyt, gammel og klassisk, og dette faldt i god jord hos de trofaste fans, som sang med på så godt som alt hvad de på scenen kunne finde på. Under nummeret “Blinker” inddrog FRAADS publikum i en lille fællessang. En fællessang som blev til en fællesdans, som yderligere bidrog til en fantastisk koncertoplevelse.
Dog har der været mange debutoptrædener på dette års Roskilde, men for FRAADS var dette et comeback efter 5 års Roskilde pause, og følelserne må være gået højt inden de trådte på den infamøse roskilde scene. Og efter 5 år er det tydeligt at mærke hvor forfinet FRAADS optrædener og musikalitet er blevet! Men når man kommer tilbage til et sted, kan man selvfølgelig ikke ankomme alene, og det gjorde FRAADS heller ikke. De trak nogle af de bedste talenter på den danske upcoming scene med sig. først Blikfang som, på samme måde som Papa Erotic, emmede af energi! Og dernæst og slet ikke mindst, Melodi Ghazal, i et mix mellem et FRAADS nummer på dansk og et Melodi Ghazal nummer på Persisk, efterfulgt at en makeout-session mellem Melodi og Papa.
Som sagt var der plads til både gammel, nyt og klassisk, og generelt var FRAADS dygtige til at performe i forskelligartet tempi og en smule genrerskift ind i mellem. Deres progression i setlisten var genial, og det kunne mærkes, både som publikum, men også hvis man var FRAADS selv, som også udråbte “Den her aften går ned i historien tror jeg”.
FRAADS skabte en fest på Eos scenen, en fest med plads til alle, og det var tydeligt det ikke var en følelse nogle af deltagerne havde lyst til skulle ende. Der blev derfor også inviteret til yderligere fest i en camp på festivalpladsen efter koncerten.
FRAADS beviste dem selv på ny, og deres koncert gik, præcis som de selv kaldte den, ned i historien som en af FRAADS’ bedste koncerter! Og derfor ender anmeldelsen også på en høj klinge.
4/5 Stjerner