Alex Vargas – Musik I Lejet

Foto: Vidar Logi (Pressebillede)

Alex Vargas gav en storladen og musikalsk dramatisk koncert til Musik I Lejet, og koncerten var et bevis på hvorfor han har fået så enorm status på den danske musikscene.

4 Stjerner

En høj-energisk Alex Vargas fremviste sit storladne musik for et crowd der var fuld af kærlighed på den store Strandscene. Kunstneren viste et intenst og stærkt musikalsk billede, og gjorde det med et enormt overskud. Han og bandet udfyldte den store scene uden problemer, og de bevægede sig jævnligt fra kant til kant, og gav sangene den store mængde energi, som hans musik bestemt fortjener.

Hans studie-indspilninger har en helt unik dybde og følelse, som er meget svær at gengive live. Sangene fik derfor et nyt liv til koncerten – både på godt og ondt. Nogle af hans track fik et ekstra nøk energi og intensitet af nyfortolkningen, men til andre af tracksene, fangede jeg mig selv i egentlig at stå og savne studie-lyden, og den helt absurde dybde han har i sin musik, en smule.
I koncertens første to-tre numre, var der noget i mixningen der desværre ikke fungerede. Jeg kunne ikke sætte en finger på, hvad der specifikt var i vejen, men lyden blev meget mudret og underlig, og druknede hans vokal fuldstændig. Der blev diskret og relativt hurtigt rettet op på fejlen, men det var en skam at starte koncerten sådan ud.

Temposkiftene i sætlisten fungerede flawlessly og der var en naturlig balance mellem de mere stille og mere intense numre. Mellem sangene havde Vargas velfungerende og yderst rolige publikumsinteraktioner, han virkede som om han snakkede til en lille flok venner, når han snakkede med crowdet, og det gav koncerten en afslappet og tilbagelænet følelse; som så blev brudt smukt op af de super intense og dramatiske omkvæd.

Overordnet leverede Alex Vargas en musikalsk intens koncert, hvor energien var i top og overskuddet var blændende.

Tags:
Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com