10 hurtige til Uimodståelige Stefanos Yowhannes

Foto: Leah Håland Solomons (Pressebillede)

Det er ikke meget sol, der har skinnet over landet de sidste uger. Heldigvis får Pumpehusets Byhave den 4. august besøg af det norske stjerneskud Stefanos Yowhannes, der leverer glimt af solskin, selv på den mørkeste regnvejrsdag.

Inden længe løber årets sidste Bands of Tomorrows Uimodståelige af stablen i Københavns hyggeligste Byhave. Den 4. august byder vi velkommen til R&B stjernen fra Norge, Stefanos Yowhannes. Med Frank Ocean referencer er du sikker på at få en musikalsk oplevelse, du sent vil glemme. Musik har nemlig altid været en del af Yowhannes liv – Hverdagen har, så langt tid nordmanden husker, været påvirket af artister og historiefortællere som D’Angelo, Stevie Wonder og Lauryn Hill – Og nu er han klar til at sætte sit præg på danskernes liv.
Stefanos Yowhannes udgav i februar debut-Ep’en I want you to stay, but I need you to go og vi kan ikke vente med at opleve numrene live. I forbindelse med den kommende koncert har vi stillet Stefanos Yowhannes 10 hurtige spørgsmål:

Min musik er…

Fuld af genrebroer, intimt og relaterbart

Jeg begyndte at lave musik fordi…

Jeg havde brug for en masse skub for at turde at lave musik, men mest af alt er jeg glad for at udtrykke personlige tanker gennem musikken.

Jeg finder inspiration i…

Historier og følelser som jeg oplever, mennesker der får mig til at tænke anderledes og oplevelser som jeg ikke kan glemme.

Den bedste koncert, jeg nogensinde har været til, var…

Sampha på Paradiso i  Amsterdam. 

Det vildeste sted, jeg kan forestille mig at spille, er…

Måske på en high-end natklub? Jeg tror, ​​jeg ville være virkelig ukomfortabel.

Hvis ikke jeg var musiker, ville jeg være…

Journalist! Jeg synes, at gode journalister er rockstjerner på samme niveau som musikere.

Jeg drømmer om…

Virkelig at inspirere mennekser med min musik.

Det vigtigste for mig, når jeg spiller live, er…

At jeg er den bedste udgave af mig selv! Jeg vil have at alle, der ikke ved hvem jeg er, skal forlade koncerten og føle at de har lært mig at kende.

Når folk lytter til min musik, skal de…

Jeg håber, folk kan genkende sig selv i mine sange, og hvordan jeg får tematikkerne frem i sangene.

Til min koncert i Byhaven kan man forvente…

Måske min første stage-dive nogensinde!?

Siw Weberg
siwweberg@bandsoftomorrow.com