05 jun Wu-Tang Clan & Nas tog New York-rap med til København
Foto: Natacha Jensen
Røgskyen i Royal Arena var proppet med hænder som viste det famøse ‘W’ i respekt til de udødelige Hip-Hop legender fra Wu-Tang Clan, som sammen med Nas tog New York med til København, og leverede brandvarm koncert i bedste old-school rap stil.
4.5/5 Stjerner
Køen til merchandise var uendelig, lige fra dørene til Royal Arena åbnede. Danskere var kommet fra nær og fjern for at opleve to af old-school Hip-Hops absolut vigtigste navne; Wu-Tang Clan og Nas, og hele arenaen ulmede af kæmpe forventninger. Op til koncertens start, blev gulvet i Arenaen fuldstændig proppet af en stime af mennesker iført store hættetrøjer med det famøse Wu-Tang logo, og stemningen løftedes hurtigt i takt med at pladsen omkring en blev drastisk mindre. Hele lokalet udbrød i råb og ‘W’-tegnet formede sig på samtlige hænder i crowdet, som var løftet højt mod loftet, da lyset blev slukket og en intro-skærm satte gang i hvad der tegnede til at være en ægte Hip-Hop koncert. På scenen kom RZA flyvende ud, og satte et brag gennem publikum, mens han præsenterede de resterende medlemmer af Wu-Tang Clan. Gruppen, hvis medlemmer efterhånden er nået op i 50-erne, kom ud med en eksplosion af energi, kærlighed og ikke mindst en kæmpe respekt for musikken. Kun få sekunder inde i koncerten, fornemmede man små røg-skyer omkring i crowdet, og mængden af små røgskyer og den helt karakteristiske lugt de medfører, bredte sig hurtigt over hele arenaen; det her crowd var kommet for at høre noget musik. Musik fik de, og rigtig meget af det. Gruppen leverede nogle nedkogte versioner af deres gennem tiden stærkeste tracks, og dyrkede den absolutte kaos og kæmpe fest de skabte i crowdet, som åd det råt. Efter 45-mins tid af en kæmpe fest, iskolde bars og et hav af hænder i vejret, overlod Wu-Tang Clan mikrofonen og scenen til Nas. En smart måde at dele koncerten op, hvor Wu-Tang startede med at spille deres første af tre sæt, mens Nas spillede to, og overgangene imellem dem var flydende og elegante.
Wu-Tang efterlod crowdet flyvende og kaotisk, men fra sekundet Nas gik på scenen; var det ham der var i kontrol. Hans egenskaber med en mikrofon i hånden blev endnu engang cementeret, og hvert eneste ord der kom ud af hans mund, blev leveret med en fantastisk præcision. Han forstod crowdet, og crowdet forstod ham. Der blev spillet nogle af de ældste bangers, som crowd kunne synge med på hvert eneste ord af, samt nogle af de nyere tracks, som besidder samme utrolige kvalitet. Kærligheden til legenden var tydelig i lokalet, som tog alle hans præcist leverede ord til sig – i hvert fald dem af dem de kunne høre.
Lydkvaliteten i Royal Arena var, for at sige det mildt, skuffende. Bassen var mudret og støjende, stortrommen tiltrak sig mere opmærksomhed end en pink lamborghini på Nettos parkeringsplads, og vokalerne var mixet tyndt og så forskelligt at man skulle bruge en uendelig koncertration til at kunne forstå lyrikken. Den yderlige instrumental var ingen steder at høre, og kun med min forhånds-kendskab til sangene, kunne jeg tænke mig til de ellers helt vildt lækre instrumentale melodier. Det stod dog overhovedet ikke i vejen for legenderne bag mikrofonerne, som stadig gav den fuldt gas og gav en uendelig kærlighed til crowdet.
Begge aktører spillede endnu et set af legendariske sange, og hele salen rockede, hoppede og kastede håndtegn i takt til de velkendte tracks. Det blev tydeliggjort under koncerten, hvor meget musik der egentlig er kommet ud af de mange år de hver især har haft i branchen, og hvor sindssygt mange af deres tracks, der er gået hen og blevet intet mindre end klassikere på Hip-Hop scenen. Nas gik af scenen for anden gang, og Wu-Tang gik på scenen for tredje og sidste gang, og skruede energien op på et maks og fik hele, HELE crowdet til at hoppe i takt. Den efterhånden rimelig lange koncert blev rundet af, med en fuld-energisk gengivelse af det ikoniske track “Triumph”, hvortil også Nas havde sneget sig tilbage ind på scenen, og ‘W’ håndtegnet, igen var på samtlige hænder i lokalet.
En bragende koncert, hvor de enorme aktører i Hip-Hoppens verden, gav Royal Arena et nyfundet fantastisk minde, med de sange som i forvejen var tydeligt elsket af crowdet. Trods håbløse lydforhold, forblev aftenen en kæmpe fejring af ægte rap, og ‘W’-håndtegnet, vil for evigt hænge i luften i Arenaen. Wu-Tang is forever. Hip Hop is love.
