Selina Gin – Roskilde Festival 2023

Foto: Bobby Mandrup (Pressebillede)
Venue: Eos
Dato: Mandag den 26. juni 2023.

Trods skybrud og silende regn skabte Selina Gin en solskinslomme og fik alle til at føle sig varme.

5/5 Stjerner

Mandag eftermiddag kom de mørke skyer tættere og tættere på. Det til trods var publikum mødt talstærkt op for at opleve Selina Gin and the Iconics på Eos. Selina Gin er en erfaren musiker med bagrund i Nelson Can, som har spillet på Roskilde flere gange. Det er derfor ikke første gang Selina Gin har sat sine fødder på Roskildes Scener. Og efter den magt demonstration, hun leverede mandag eftermiddag er det forhåbentlig heller ikke den sidste.

Ind på scenen mødte fem velklædte og klar musikere og Selina Gin op og startede hele balladen med “Default Setting” – Som den ligeledes åbner hendes nyeste album Patiently Waving – Og derefter var der ingen vej tilbage.”Good Cry” er andet nummer og publikum, pakket ind i regntøj fra top til tå, gav den gas, som om der ikke var flere koncerter resten af dagen.

Selina Gin and The Iconics havde dårlige forudsætninger, da skydbruddet valgte at ramme da det gjorde. Det slog dem dog ikke ud, snarere tværtimod. Scenen var fyldt med energi og det var umuligt at stå stille. Indtil det var det, vi fik besked på. Under nummeret “Favorite Melody”, som hun fint fortalte har skrevet til sin mor, bad Selina Gin alle om at sætte sig ned. Pyt med mudder og vådt tøj, publikum gjorde som der blev sagt og sammen skabtes der en fin lille pause fra festivalsstemningen, hvor der ikke skulle være fokus på andet end nuet.

“Multiple Reasons” blev spillet til og der var lagt op til endnu en dansefest, hvor især bassisten i The Iconics fik lov til at skinne igennem og hele koncerten blev afrundet med “I See What You Are Fightning for”. En perfekt afslutning på en perfekt koncert.

Selina Gin beviste at regn ikke skal sætte en stopper for en vanvittig koncert og fest. For det var det hun og hendes band skabte. En fest, som skriver til ind som en af de bedste koncerter på Roskilde Festival længe.

Tags:
Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com