29 jun Melodi Ghazal – Roskilde Festival 2023
Foto: PR
Venue: Gloria
Dato: 29 juni 2023
Den varme sauna omfavnede publikummet, og Melodi Ghazal tog alle med til hendes iranske rødder. Popgeniet beviste, at hun har en lang og sikker karriere i møde.
5/5
Køen til Gloria snoede sig rundt om den mørke bygning. Gloria blev hurtigt fyldt til bristepunktet , da folk blev lukket ind. Varmen steg, og de mørke vægge skabte en stemning af intimitet og nærhed.
Bandet trådte ud på scenen til kæmpe tilråb fra publikummet, som blev en slags startende motor på den flyvemaskine, som de fremmødte festivalgæster skulle boarde.
Melodi Ghazals univers omhandler en slags identitsforskyldning – blandet mellem det danske og iranske kultur. Dette afspejlede sig i det soniske og lyriske univers, som sprænger grænserne for popmusik.
I musikken skabes et univers, som strækker sig ud til skyerne, der blev forenet med Glorias specielle scene, som bliver udnyttet til det yderste af musikerne.
Det var et syv-personers stort band, så de fyldte godt på Glorias lille scene. De tre baggrundssangere blev også brugt for dansere og musiker med b.la. en trompet.
Den sensuelle og hengivende stemning i musikken blev materialiseret, da Melodi havde en gæstesanger på besøg, hvor den seksuelle energi var som en blomst, der omfavnede hele publikummet. Der blev delt et intimt og varmt kys.
Det var dog ikke sidste gang, at scenen blev fyldt op med endnu flere musikere. Meldi Ghazal fortalte om en Nowruz, som er det persiske nytår. Burhan G tilsluttede sig på scenen, og publikummet eksploderede i henrivelse.
Der var stærk nærhed imellem musikerne, imens deres vokaler omsluttede hinanden.
Da koncerten var mod at lakke imod ende, rakte forsangeren ud og bad om publikummet at synge med til en afghanisk folkesang. Visen blev dedikeret til det iranske feministiskeoprør, som der startede sidste efterår.
Gloria blev forenet til fællessang, og flere tårer blev grædt, fordi som Melodi Ghazal sagde:” Ingen er frie – før alle er frie!!!”
Da sangen Fuck the System kom på, rakte alle de glade og svedige festivalgæster deres hænder i vejret. Undertrykkelse blev skubbet ud af Gloria og en kamp for frihed blev rejst.
Da publikum kunne komme ud til den friske luft igen gik ordene igen og igen mellem de opfyldte gæstere:” Det var fantastisk!”