29 jun Kendrick Lamar – Roskilde Festival 2023
Foto: Pressefoto
Venue: Orange Scene
Dato: 28. Juni 2023
Publikummet bar Kendrick Lamar gennem hans halvlunkne koncert på den store Orange scene.
3.5/5
Det tørre græs foran Orange ebbede af spændte unge mennesker, som var klar til samle sig om en af de vigtigeste rappere i vore tid – Kendrick Lamar.
De store højtaler, som hang ud over pladsen, blæste Marvin Gaye stemme ud – en af de største stemmer i sort musik. Stemningen var sat – en tribut til de oversete og marginaliserede.
Det er ikke første gang Kendrick Lamar varmer den orange teltdug op. Hans koncert i 2021 blev aflyst grundet corona, så publikummet var spændt på at genopleve hans succes fra 2015.
Pitten var fyldt til bristepunkt af fans, som havde brugt mange lyttende timer foran Soundboksen. Der udbrød derfor en massebevægelse, da fyrværkeri fulgte den mørke himmel bag scenen til danseudbrydende sang N95.
Sange som King Kunta ramte publikummet som en bombe, de eksploderede i dansefest og eufori. Det føltes dog samtidig som om, at det ikke var Kendrick selv, som detonerede den. Hans stemme blev båret af fællessang i publikummet, så selv de bagerst koncertgængere kunne føle stemningen.
Oranges store scenen var Kendrick Lamar dog ikke alene om at udfylde. En gruppe baggrundsdansere sørgede for, at der var en dybde på scene. De fungerede ikke som de typiske hype mænd, man ser hos nogle af de store popkunstnere, men derimod som en slags skuespillere, der viste publikummet, at Kendrick Lamars tekster ikke kun er lavet til at sætte en fest i gang – men også forholder sig samfundskritiske.
Det afspejlede sig også i Kendrick Lamars udseende, som bestod af store lyserøde bukser, sort jakke og kasket. Det var derfor en mere introvert og reserveret Kendrick, som førte publikummet igennem hans bagkatalog af hits. Når der blev stille imellem numrene, var det derfor ikke en sludrende hiphop, som trådte frem. Pladsen blev derfor fyldt med småsnak og høje grin.
Det gjorde, at den seriøsitet som rappen forsøgte at skabe faldt til jorden og den store eufori som pitten oplevede forblev på de forreste rækker.
I hans store hits Money Trees, Humble eller Backseat Freestyle eksploderede pladsen I dansefest, når de velkendte toner ramte publikums svedige kroppe. Det føltes dog en smule overfladisk, da Kendrick selv savede ordene over, når teksterne skulle leveres, men lod backingtracket tage sig af omkvædet.
De forrest koncertgængere lod sig ikke genere af dette, men det ramte de bagerste rækker lidt mere tyndt.
Kendrick virkede fjern og distanceret gennem det meste af koncerten, det påvirkede dog ikke publikummet, som bar hans ord som en kappe ud igennem resten af festivalen.