21 jun INTERVIEW: Tender Youth: Det der med at stå på plakaten sammen med flere af ens inspirationskilder. Det er sgu meget fedt altså. Det er også lidt syret.

Foto: Hannibal Struckmann (Pressebillede)

Punk/rockbandet Tender Youth bestående af gymnasievennerne Tobias, Vitus, Jonathan og Gregor har siden udgivelsen af deres debutalbum, taget det danske vækstlag med storm. Så meget, at de i år både har spillet SPOT Festival og scoret sig en Roskilde Festival bookning. Efter udgivelsen af debutalbummet In The Hands Of Broken Bonds, har Tender Youth for alvor gjort sig bemærket og på dette års SPOT-festival fangede jeg drengene inden deres koncert til en lille snak om deres album, hvem Tender youth er, og hvordan det føles at stå på tærsklen til et af de største musikalske pejlemærker på den danske musikscene.

På en kold og vindblæst formiddag i Århus mødtes jeg med drengene fra Tender Youth for at snakke lidt om fremtid, nutid og datid. Efter længere tids københavner-forvirring over, hvordan og hvorledes verden hænger sammen i de Aarhusianske gader, fandt jeg endelig min vej til bandet, som sad på café på Frederiksborggade. Tender Youth-drengene sad allerede på den lille café nær åen, i bedste nutids-rockbandstil, fuldkomment laidback med både morgenkaffen og morgensmøgen i hånden, og beviste lige dér, at selv rockdrenge har brug for en breather ind i mellem.

Efter den værste orienteringsforvirring havde lagt sig, tilsluttede jeg mig det lille cafébord, hvor kaffen kollektivt fungerede som det eneste rationelle værn mod den ellers vinterprægede maj-formiddag. Vi introducerede os selv, og grinte af min flotte entré til interviewet, og meget hurtigt slog det mig, hvordan Tender Youth gruppen på alle måder var en vennegruppe på festival. Dog med den ene atypiske forskel at rundt om deres stole stod både koncertgrej og instrumenter. Der gik ikke længe før jeg følte mig velkommen i drengenes selskab, og følte mig klar og nysgerrig på at vide hvordan det hele egentlig begyndte:

Tobias:

– Det går wayback. 

Vitus:

– Altså mig Jonathan og Tobias vi startede med at spille musik, hvad var det 2017-18, nej faktisk siden vi var 10 år har vi spillet bare sådan lidt musik sådan og så I band sammen fra 2018. Og I gymnasiet fik vi så Greger med på den 

Gregor:

– Jeg startede I klasse med Jonathan og kom med lige inden Lockdown.

Jonathan:

– Så I gymnasiet tog det ligesom fart, der blev det til det Tender Youth er i dag.

Bandet Tender Youth er opstillet som et klassisk band, hver mand, sin opgave. Deres tilgang til bandets opstilling får mig til at spørge ind til deres samarbejde som gruppe, og hvad der for dem fungerer bedst:

Tobias:

– Jeg føler vi har prøvet ret meget forskelligt. Men vi er jo et øvelokaleband på mange punkter, altså ved at sangene bliver lavet nede i øvelokalet. Nogle gange sker det ved at vi jammer noget frem, det har vi enkelte gange haft succes med.

Gregor:

– Det går ikke altid så let😉 

Jonathan:

– Vi har lidt hver vores ting. Tobias han skriver alle teksterne. Og så er det også ret ligeligt fordelt mellem os andre. 

Vitus:

– Man skriver vel egentlig bare det man selv laver. 

Tobias:

– Det er jo meget det der sker når man laver det på den gammeldags øvelokale-måde. Altså at alle er inde over forskellige dele og man kan sagtens komme med input til andres instrumenter og roller, som man så tager til sig. 

– Så kunne man hurtigt bare sige fuck jer, og så smutte når man er uvenner. Man holder lidt mere sammen.

Det faktum at Tender Youth er et band samlet i gymnasiet, som baserer deres professionelle og musikalske karriere på en grobund af venskab, fik mig til at spørge ind til om de nogensinde oplever problematikker på baggrund af det, og om det kan påvirke deres musikalske samarbejde:

Vitus:

– Det tror jeg ikke, Jeg tror det ville være værre hvis man ikke var venner, fordi at så kunne man hurtigt bare sige fuck jer, og så smutte når man er uvenner. Man holder lidt mere sammen. 

Jonathan:

– Også selvom man har haft en dårlig øver eller sådan noget, og man er blevet sure, så er man stadigvæk venner på den anden side. 

Tobias:

– Ja, selvfølgelig. Jeg føler også at det hjælper i forhold til, at man kan tillade sig at være mere ærlig. Altså jeg tror det vigtigste i sådan kreativ proces er, at alle er 100% ærlige om hvad de synes om de forskellige ideer og at man slet ikke skal være høflig. Man skal kæmpe for sine egne ideer og så videre, og det kan man kun hvis man ligesom hviler i selskabet. 

– Det tog halvandet år fra vi startede med at optage sammen på det til det kom ud nu for et par uger siden. Cadeau til udviklingen og til at vi er blevet ældre.

Tender Youth holder altså sammen gennem tyk og tyndt og har måske succes, lige præcis fordi de er venner og kan udfolde sig kreativt i det rum. Det leder mig til at spørge ind til en af de kreationer, de sammen har skabt. Nemlig er deres debutalbum In The Hands Of Broken Bonds som udkom for kort tid siden, og hvad de er de er mest stolte af ved den:

Jonathan:

– Måske udviklingen, tror jeg. Det er i hvert fald det vi mest kan tage med fra den. Fordi vi har brugt så lang tid på den, og den startede et bestemt sted og så sluttede den et helt andet sted. 

Tobias:

– Jeg er meget meget enig. Det tog halvandet år fra vi startede med at optage sammen på det til det kom ud nu for et par uger siden. Det har vi virkelig ændret sig. Så det er også bare cadeau til udviklingen kan man sige og til at vi er blevet ældre. Det er også en fed ting vi måske kan tage med videre, det der med at kunne få lov til at bygge på sangene over en længere periode i stedet for. Der er mange, der laver sangene og så optager man først 3 uger senere i stedet. 

Vitus:

– Vi havde heller ikke udgivet den, hvis det var det vi lavede for et halvandet år siden. Vi har ligesom gjort den aktuelt for os selv også

– Så du gik faktisk fra Backstreet Boys til rockband?

Tender Youth laver musik næsten som var de taget ud af en anden tid. Men med deres helt eget nutidstwist på det. De skiller sig ud fra den store mængde mainstream artister, vi ser flyde over vores radio og sendeflader. Men hvad fik disse gymnasievenner til at dreje deres opmærksomhed hen på punk- og rockgenren, frem for eksempelvis pop, rap eller RnB-genrene, som fanger så mange andre unge musikinteresserede:

Tobias:

– Det er vel lidt cadeau til jer og jeres opvækst? Altså at det er endt i den boldgade.

Vitus:

– Nå ja. Mig og Jonathan er vokset op med meget Punk musik og sådan noget. Især fra vores far som også lytter meget til Punk, så vi har ligesom bare altid lyttet til den slags musik. Så der føler vi os lidt mere hjemme end feks. Backstreet boys 😉  

Gregor:

– Det var også lidt derfor jeg prøvede at komme med i bandet. Jeg havde aldrig spillet i et rockband før. Jeg havde et popcoverband med min folkeskole, tilbage i 9. klasse, og så havde jeg, synes jeg selv, brug for et rockband.

Herefter indskyder jeg med et smil på læben:

– Så du gik faktisk fra Backstreet Boys til rockband? 😉

Gregor:

– Haha ja, det gjorde jeg.  

– Det kræver man får nogle større jobs og kommer længere op i fødekæden.

Det er ikke til at tage fejl af mens vi sidder og snakker i vinden og forsøger at dække mikrofonen til så godt som muligt, Tender Youth drengene kender deres genre og ved lige præcis, hvilket musikalsk indtryk de føler sig hjemme i. Tender Youth slår mig, under vores samtale, som et band der virkelig finder en glæde i de samme ting, og har en fest ved at udfolde deres passion sammen. Dette leder mig til at spørge dem ind til hvad det ypperste for dem som band ville være at opnå:

Tobias:

– At leve af det tror jeg. Altså bare det der med at kunne leve af musikken og ikke også skulle have et sidejob. Ja, for mig ville det bare være mega fedt. 

Jonathan:

– Det handler også om at kunne investere al sin tid i musikken. Lige nu har vi jobs for at kunne have råd til at spille og lave musik, så det kunne være virkelig rart at kunne gå all in på det. Men det kræver man får nogle større jobs og kommer længere op i fødekæden.

 

– Så kan man mærke at det lige så stille og roligt åbner op for flere og flere ting.

Drengene har store ambitioner, og deres lyst til at blive ved indtil de er opnået kan tydeligt mærkes mens vi sidder der og snakker sammen et par timer, inden de skal spille deres første SPOT-koncert nogensinde. Alt dette er kommet til dem som efterfølger af udgivelsen af deres debutalbum In The Hands Of Broken Bonds. Jeg spørger dem derfor ind til, hvad deres erfaringer er med at gå fra småt til stort, fra EP til fuldt album og hvad det har betydet for dem:

Jonathan:

– Vi kan gøre lidt flere forskellige ting og udfolde os mere med flere forskellige sange. Også fordi vores EP var meget en lyd, der var ikke rigtigt plads til så meget.  

Tobias:

– Jeg tror også det tager lidt tid før man ligesom føler at den er modtaget. Så det er måske også lidt tidligt at vide hvad den helt kan eller hvad den kan åbne af ting. Men det er jo klart at den har været med til at rykke på vores karriere, i og med vi spiller for eksempel SPOT-festival og Roskilde osv. Så på den måde har pladen haft nogle helt konkrete effekter. Men jeg tror mest af alt lige nu er den personlig ting med at det er lykkedes at få det hele med. Det er i hvert fald det fedeste tror jeg. Så kan man mærke at det lige så stille og roligt åbner op for flere og flere ting. 

– Det der med at stå på plakaten sammen med flere af ens inspirationskilder. Det er sgu meget fedt altså. Det er også lidt syret. 

Albummet har altså allerede efter så kort tid haft en stor konkret betydning for bandet. Betydningen, jeg refererer til er selvfølgelig deres Roskilde-Festival Bookning. Som et relativt grønt musikalsk navn med et erfaringsgrundlag, som måske ikke er voldsomt udforsket, finder jeg det interessant at høre drengene, hvad de tænker om den booking og at hvad deres tanker er om at skulle spille til den famøse festival:

Gregor:

– Jeg tror ikke helt Det er gået op for mig i hvert fald hvor stort Det kan blive, og bliver Det er lidt larger than life lige nu. 

Tobias:

– Keep it humble 😉

Gregor:

– Ej jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det er at skulle stå op på den scene. Overhovedet ikke. 

Vitus:

– Det er ikke noget, vi har prøvet før i. Så det bliver i hvert fald meget sjovt og se hvordan det fungerer og om det fungerer 😉 Hvor mange tekniske problemer der kommer og sådan nogle ting og sager. 

Tobias:

– Nu har vi jo også haft en med albummet ude, så når vi kommer hjem her fra weekenden så er der 50 dage til Roskilde. Så vi har 50 dage til at tage os sammen og få bygget et ordentligt show op. Så jeg tror det er spænding som er følelsen, der fylder os. Man kan nå højt op, og man kan også falde langt ned. Så ser vi, hvilken vej det går. Men også hele ideen med at få albummet ud på det tidspunkt og at have brugt altså mange intense timer henover vinteren for at nå sådan en deadline, man sætter for sig selv omkring den fiktive Roskilde koncert, og så at få det så er det bare genialt og virkelig givende at få lov til det. Jeg synes også det der med at stå på plakaten sammen med flere af ens inspirationskilder. Det er sgu meget fedt altså. 

Gregor:

– Det er også lidt syret. 

Jeg spørger:

– Hvad betyder Roskilde specifikt for jer?

Vitus:

– Det er festivalEN. 

Tobias:

– Man får bare lov til noget man ikke kan alle de andre 355 dage af året der er tilbage efter det. Jeg føler bare det er sådan 7 dage hvor man bare går i sin egen klokke, med musik og fest og øl og gode venner.

Jonathan:

– Man hører noget musik man normalt ikke lige vil tage til en koncert med.

Tobias:

– Ja, Det er Roskilde virkelig dygtige til Synes jeg. At turde satse. For eksempel os, vi er jo for mange et lidt uskrevet blad, eller det er vi jo. Så at de tør at give plads til folk der måske ikke ville få den mulighed andre steder, det kan Roskilde virkelig.

– Stemning, stemning, stemning og energi. Stemning og energi. 

Roskilde, SPOT-festival og turné over sommeren, Tender Youth er ustoppelige og har lagt sig i sædet til en sommer, de sjældent vil glemme. De er før blevet omtalt som et særligt stærkt live act, men hvad skal publikum særligt lægge mærke til ved deres kommende live koncerter:

Tobias:

– Der er en masse elementer på pladen som er svære at overfører til bare os 4. Så både på Roskilde og her på SPOT har vi har vi fået nogle dygtige venner med, som kan hjælpe med at spille nogle af de ting. Vi har gået på musik Gymnasium, så vi har prøvet at hive fat i vores orkester-venner. Forhåbentligt kan man måske mærke en udvikling eller lægge mærke til, at der er kommet lidt mere nuance ind i universet. Hvor EP’en var mere firkantet og kompresset, så lægger man forhåbentlig mærke til der er flere facetter i. Det er i hvert fald det vi har prøvet at arbejde med.

Jeg spørger:

– Så hvad skal jeres lyttere glæde sig særligt til ved kommende Tender Youth koncerter?

Gregor:

– Vi har fået at vide at vi skaber lidt et univers, eller der er i hvert fald mange Emotions i sangene. 

Tobias:

– Stemning, stemning, stemning og energi. Stemning og energi. 

Dette vil jeg lade stå som afslutning på vores samtale. Kaffekopperne er tomme og jeg kigger rundt på et spændt band, som er klar på at give et brag af en koncert senere samme dag. Jeg takker dem for deres tid (, stemning og energi) på en travl koncertdag, og lader dem drøne videre i deres SPOT-program.

Dommen over rockbandet er faldet: Tender Youth er noget helt særligt, ikke kun i deres musikalitet, men også deres evne til at danne en gruppe af venner, som hver især støtter hinanden i deres professionalitet og fælles karrierer. Tender Youth er uden tvivl et band, vi her på redaktionen kommer til at holde skarpt øje med og det tror jeg ikke, vi kommer til at være de eneste der gør. Hvem ved, måske kan de, hvis de følger denne kurve, en dag gå hen og blive Danmarks eget Sonic Youth? Det ligger jo næsten til navnet 😉