30 jun Guldimund – Roskilde Festival 2023
Foto: Simon Zarhtmann (Pressebillede)
Guldimund sprudlede af talent, selvtillid og karisma på Avalon, hvor han akkompagneret af et velspillende orkester beviste hvorfor han er en af landets stærkeste musikere.
4/5 stjerner
Asger Nordtorp Pedersen, der gemmer sig bag aliasset Guldimund, har inden for det seneste korte stykke tid vokset sig til et velkendt og populært navn i vores lille land. Dette kom tydeligt til syne, da sangeren fredag var blevet tildelt en tidlig eftermiddagskoncert på Roskilde Festivals Avalon-scene, der op til koncertens start havde tiltrukket et publikum der dannede associationer til sidste års fejlplacering af Tobias Rahim på Arena. Avalon var proppet til randen, og udenfor teltet stod utallige mennesker der forsøgte at få et glimt af Guldimund.
På scenen havde Guldimund medbragt et stort orkester bestående af diverse blæse- og strenginstrumenter, såvel som mere regulære instrumenter som guitar, trommer og bas, mens sangeren placerede sig selv midt på scenen, med et blåt stroboskoplys dæmpet mod ham. Tonerne af “Brænder Stadig” spillede koncerten i gang, som øjeblikkeligt sendte publikum med på en fællessang, mens Guldimund fremviste sine vokale talenter ved udfordrende og grænsesøgende modulationer. I et tilføjet musikstykke inviterede Nordtorp saxofonisten ind midt på scenen, mens han selv bevægede sig ned til publikum for allerede fra koncertens start at bevise sin tilstedeværelse. Imponerende var det generelt, at ethvert orkestralt element blev fremført live, hvor orkesteret gang på gang fik lov til at skinne.
Størstedelen af koncertens udvalgte numre kom fra dette års album Jeg venter i lyset, som vi her på redaktionen kvitterede med 5/5 stjerner, herunder blandt andet “Hvordan ser Gud ud?”, “Forstår du?” og “Møns Klint”, som det inkarnerede publikum tydeligt havde lyttet intensivt med på op til dagens koncert. Svajende arme blev ofte sendt i vejret, hvilket især gjorde sig gældende ved et lille øjeblik med en cittern, hvor Guldimund på sårbar og skrøbelig vis fremførte nummeret “Nu slipper du min hånd / Hymne for taknemmelighed”. Herefter præsenterede sangeren, et 2 dage gammelt nummer, han følte lyst til at vise frem for Roskildes publikum. Mutters alene på scenen, frembragte hvad der var et utrolig smukt nummer om sårbar kærlighed tårer i øjenkrogene på flere tilskuere omkring mig, hvilket fortjent høstede en massiv jubel og applaus af sig.
Guldimund gav en lang koncert på Avalon, som selvfølgelig var dejligt da man fik muligheden for at høre en stor del af sangerens numre udfoldet live. Dog føltes koncerten til tider en smule langtrukken, hvor de rolige og fredelige numre indførte en stillestående træthedsfornemmelse under teltdugen, hvilket måske havde gjort sig bedre til en picnickoncert på Orange. Der var i hvert fald en periode hvor det virkede til at publikum faldt hen og lod sig hypnotisere af musikken, hvor energiniveauet ikke var på sit højeste. Det skulle dog vise sig at komme tilbage, da populære numre som “Dem, Vi Plejede At Være”, Ikk’ Endnu” og “Små Fingre” der ledte hen til et nummer, folk tydeligt havde ventet i spænding på. Strenginstrumentalisterne fandt sin vej ind midt på scenen, hvor de med de genkendelige pizzicato-svingninger indledte “Det’ kun vigtigt, hvad det er”. Nummeret blev leveret med en sikkerhed og styrke, der fik alle bekendt med nummeret til at synge med, hvor det i en forlænget version gav mulighed for, at Nordtorp kunne bevæge sig ud til publikum, for i en crowdsurf at placere sig stående i midten af teltet, balancerende på hænderne af sine fans.
Guldimund leverede en stærk præstation, til en tidlig eftermiddagskoncert der måske burde have fundet sted på en større scene, mens han med sit unikke musikalske og lyriske talent beviste sig som en af landets stærkeste musikere.
