02 jun Folkeklubben – NorthSide 2023
Foto: PR
Venue: Astra
Dato: Fredag den 2. juni 2023
Lommefilosofi, samfundssind og humoristiske anekdoter om hverdagslivet, indhyllet i et rustik pop/rock-lydbillede. Folkeklubben spillede eftermiddagskoncert på NorthSide!
3,5/5 stjerner
Nogle gange har vi bare brug for den simple koncertoplevelse. Den simple koncertoplevelse kunne man opleve i selskab med Folkeklubben i de varme eftermiddagstimer, på NorthSides Astra-scene. Med et par svævende keyboardtoner som intro, vandrede gruppen roligt og ydmygt ind på scenen, og forsanger Kjartan Arngrim gik direkte i gang med sin genkendelige livsvisdom, blandt andet med ordene: “Vi er ikke kommet for at sejre, ej hellere at vinde. Måske, det er på tide, vi stopper med at opdele samfundet i vindere og tabere, og i stedet fokuserer på det, der samler os. Vi er folkeklubben, og vi er kommet for at spille for jer”
Disse ord blev særligt sigende for den dagskoncert, vi alle havde i vente, der i solens stråler. For netop denne måde at tale til sit publikum på, sker helt automatisk når Arngrim stiller sig bag en mikrofon. Denne mand har nemlig meget på hjerte – og det kunne mærkes igennem de lange monologer i koncerten. Ofte føltes det eminent, at vi som publikum blev taget i hånden og guidet hele vejen igennem koncerten med historiefortællinger og flot billedesprog. Andre gange føltes det påtaget, og som halve forsøg på at male med lidt for store pensler – som en akademikers forsøg på at være folkelig igennem poetisk refleksion og lommefilosofi.
Vi fik serveret både ældre numre som “Sort Tulipan”, “Cohiba Zanzibar” og “Men ikke endnu en vinter” og spritnye sange fra deres helt aktuelle nye albumudgivelse Mere end En Klub. Har man ikke hørt denne plade endnu, så kan man ligeså godt komme i gang, for jeg vil i særdeleshed konkludere, at Folkeklubbens sange ikke bliver dårligere med tiden. Og på NorthSide fik de nye sange lov til at leve.
Opsætningen var organisk og simpel; to guitarister, en trommeslager og en bassist. Et klassisk rock/pop-koncert, hvor der ikke behøvede at ske særlig meget på scenen. Perfekt til en dagskoncert, hvor man kunne nyde den rustikke lyd, drikke fadøl og fundere over det almindelige liv og samfundsproblematikker – som for eksempel manglende penge i i den danske psykiatri. Koncerten var ikke mere overvældende end dette, selvom folkemængden strømmede mere og mere til undervejs i koncerten. Dog kunne man ikke komme udenom, at de store fællessangsøjeblikke på “Børn af Den Tabte Tid” og “Danmarksfilm” gav lette kuldegysninger, og fremprovokerede den helt særlige fællesskabsfølelse, der hører med til at stå side om side med andre ligesindede festivalgængere, der alle er til stede i nuet.