eee gee – Roskilde Festival 2023

Foto: eee gee // Simon Zahrtmann

3/5 stjerner

eee gee er en sand kunstner med en stemme som en engel, og ikke nok med det er hun også en rolig eksistens som på en og samme tid formår at sætte en fest i gang, som alle kan være med på. Dette faktum blev bevist lyseklart på Eos scenen på dette års Roskilde Festival.

På en pinkoplyst klædepræget Eos scene indtog eee gee Roskilde Festival med en flot koncert som passede perfekt til den eftermiddagssol der stadig opvarmede den store plads. I et outfit som næsten kun kan ligestilles med et klassisk Lady Gaga artpop outfit, havde dronningen af Eos meldt sin ankomst, og der lagde sig en dejlig stemning blandt tilskuerne fra første nummer.

eee gee formåede med sin klassiske bandopsætning og fyldte scene at ramme sine lyttere til perfektion. I et meget aldersdiverst publikum, var der til eee gee koncerten. plads til både at synge, danse, grine og græde. Med personlige og dog meget relaterbare numre, sang eee gee med sin silkebløde stemme og sin laidback væremåde sig direkte ind i hjerterne på tilskuerne.

En smuk musikalitet blev skabt af kombinationen af musikere på scenen. Kor, bandmedlemmer og forsangerinde blev til én, på en måde som ikke altid lykkes når en kunstner spiller live med et band. Der blev givet plads til hinanden, og den plads kunne mærkes som publikum.

eee gee spillede flere sange som især fængede publikum, to af disse var hendes cover på Bee Gees “More Than a Woman” og hendes relativt nye sang “Perfect 10”. Begge numre blev sunget med på og danset til. Dog var der i settet også plads til en mere øm side. Som sagt blev hele følelsesregisteret udfordret og brugt under denne koncert. eee gee leverede en flot første Roskilde Koncert!

Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com