27 jun August Høyen – Roskilde 2023

Foto: Simon Zahrtmann
Venue: EOS
Dato: 27 juni 2023

August Høyen åbnede for sit indre og skabte et følsomt rum under de grå tunge skyer på sidste dagen til First Days. 

4.5/5

De grå skyer hængte lavt over Roskilde Festival og  gav en grum trussel om regnvejr. Den grå sol fik dog øjnene til at skimte, og luften føltes tung som et godt kram. Han fløj over det mørke gulv på publikummets jubel og de våde dråber udeblev. 

Han startede den hjertevarme stemning ud med sangen Blomster Visner, hvis han havde været bange for at glemme teksten, kunne han have sparet sig den bekymring. Publikummet bar de hjertevarme ord ud over hele pladsen. Det overraskede August Høyen så meget, at han måtte udtrykke et overvældet ”Fuck”. Det var der også god grund til – EOS var fyldt til randen den sene formiddag, hvor en blød campingstol måske havde virket mere tillokkende. 

August Høyen var akkompagneret af et fempersoners stort band og blev brugt flittigt flere gange under koncerten. De kom alle frem til scenen, hvor de dansede den klassiske linedans med to skridt til den ene side og to skridt til den anden side. Sangen Blind var ekstra intim, da trommerne lå uberørte, og musikerne stod helt blottet.  De havde dog ingen grund til at føle sig blottet, da det smilende publikum straks dansede med. Intimiteten var som et hjertevarmt kram fra en længe savnet ven. 

Musikuniverset i August Høyens numre er båret af hans følsomme sangskrivning, som blev understøttet af R&Bs bløde toner sammen med en b.la. folkets trompet. Forsangeren viste dog flere gange under koncerten, at han også har en råbende og lettere vrængende vokal, som han udnyttede i klimaks og slutningen af sangene. Dette gav en god effekt, som kunne være relevant at tage med ind i studioet.  

Teksterne, som ofte tumler med emner som sårbarhed og den svære tosomhed, er let at relaterer til, når man står støvet og halvtræt på Roskilde Festivals nedtrampet marker. Publikummet havde derfor godt gang i de længselsfulde hoftesving som en rebning til skibet i August Høyens havn. 

Det instrumentale lydbillede virkede dog en smule ensformigt i August Høyens musikalske univers, det blev dog reddet af hans musikere, som fik mulighed for at vise deres evner med bl.a. trompet soloer. 

Publikummet var hengivende til musikken den trætte eftermiddag og lod sig bære med af ungdommens følsomhed.