11 jun Aphex Twin – Syd For Solen 2023
Foto: Laura Joanna
En legende trådte igen på dansk jord. Aphex Twin var ikke kommet for at holde fest, danse eller frembringe nostalgi. Det handlede om oplevelsen.
5/5 Stjerner
For første gang siden 2011, bevægede Aphex Twin sig på en dansk scene – og **** hvor var det en oplevelse. Den enorme publikums-mængde blev fortyndet undervejs til koncerten, hvilket ikke forekom som nogen stor overraskelse, da det ikke handlede om at sætte crowd i et danse-humør eller tage nogle af de velkendte kult-klassikere op til overfladen igen. Det var en stor musikalsk mobning, og helhedsoplevelsen var ulig noget jeg nogensinde før har oplevet. Beatsene skiftede med dramatisk hastighed, den ene ødelagte bas overtog den anden, de helt unikke soundscapes blev kastet rundt og skabte et virvar af følelser. Mange koncerter har en wow-oplevelse; denne koncert var en wow-oplevelse. De i crowdet som gik tidligt, var formegentlig kommet for at danse igennem med armene i vejret, eller for at genhøre nogle af klassikerne, men denne musikalske magtdemonstration gav ikke en **** for, hvad folk var kommet for – og det var helt igennem genialt.
Mine forventninger til denne koncert var meget blandede, og jeg vidste at det var farligt at forvente noget som helst – men jeg havde aldrig drømt om, at skulle blive ramt så hårdt. Udover de fuldstændig absurde musikalske lydbilleder, hvor der var blev skruet så hårdt op for distortion på synthsene, at de blev til helt nye instrumenter; var den visuelle tilstedeværelse fuldstændig bagoverblæsende. Som taget ud fra en Burning Man koncert, var de utallige lasere, 4 storskærme, den store ‘kube’ og spotlights nok til at oplyse hele København på overarbejde under hele koncerten, og de perfekte farvekoordinationer mellem de glitchy visuals og de epilepsi-fremkaldende spotlights, gav koncerten en helt unik og intens følelse, som aldrig ville kunne retfærdiggøres med ord. Fuldstændig magiske visuals.
Koncerten bar præg af utallige beat-skift, og lange, intense overgange. Hver gang der kom en ‘typisk’ opbygning til et drop, pillede Aphex Twin det helt fra hinanden igen, og skabte et helt nyt beat ud af opbygningen. Hver gang han så landede på et beat, når man lige at tænke ‘shit, det lyder for grovt det her’, inden han kastede det langt væk, og påbegyndte et nyt, fuldstændig forandret beat. Min opmærksomhed var som påsmurt på de musikalske bevægelser, og jeg blev flere gange i koncerten så fuldstændig opslugt af hvad der foregik på scenen, at jeg fuldstændig glemte hvor jeg var – lige indtil en af de distortion-elskende fans stødte ind i mig, mens de var i gang med at tage shots og grine højtlydt af dårlige jokes. Det var ellers det helt rigtige type publikum, omgivelser, atmosfære og omstændigheder til en koncert i denne kaliber – men det var desværre ikke nok til at fange opmærksomheden hos noget af crowdet, som ikke værdsatte det stykke kunst de var placeret foran.
Mange gange under koncerten fangede jeg mig selv i at læne mig tilbage og udbryde et anerkendende ‘uff’. De dramatiske musikalske bevægelser, de kortvarige og beskidte beats, det hypnotiserende lysshow, de som-skabt-på-en-anden-planet visuals og alt hvad der var omkring det, skabte en fuldstændig uforglemmelig oplevelse, som vil stå brændt ind på min nethinde. De festivalsgængere som forlod koncerten tidligt; I har ingen medfølelse eller sympati at finde hos mig – I er gået glip af noget enormt.
