AMÉMÉ – Northside 2023

Foto: Anna Borgkvist
Venue: Electra
Dato: Torsdag den 1. juni 2023

Selvom Amémé spillede op til fest, så var der desværre en forstyrrende udskiftning blandt publikum og en manglende interesse som påvirkede hele settet.

3/5 stjerner

Hubert Ameme Sodogandji, bedre kendt som AMÈMÈ, var kommet på Electra-scenen på Northside for at spille op til fest. Han blandede sin vestafrikanske kultur, sin opvækst og lyd med elektroniske genrer som house og tech. Electra-scenen havde skiftet udseende og var blevet udstyret med telt siden sidste år. Selve programmet sørgede for konstant musik og fest, så publikum ankom til slutningen af den tidligere kunstners set. Det havde visse fordele, men desværre også ulemper. AMÈMÈ, som var iført lædervest og solbriller, fik hurtigt sat sit USB-stick i og begyndte at spille. Han skabte hurtig en natklub-stemning midt på dagen med musikken, lyset og røgen. Det lykkedes meget godt i starten at fastholde “det hurtige” publikum, men det skulle ikke vare for evigt.

Amémé mixede live, ofte uden høretelefoner, og blandede sin egen musik med andet tilsvarende. Der var skruet op for de visuelle effekter og udover de grafiske elementer foran, så var der også en storskærm bagved, som portrætterede ham. Han spillede sin egen sang “Power” og trommerne deri blev et vedvarende tema gennem settet. Det tydeliggjorde også de forskellige inspirationskilder, som har fået ham til hvor han er i dag. Der var få øjeblikke i settet med pauser, hvor der var plads til applaus fra publikum. Derfra kom der lange og intense opbygninger til gennemførte drops, som gav publikum energi. Desværre var der meget udskiftning i publikum, og det viste desværre, at musikken kunne ses som baggrundsmusik for mange blandt publikum. Selvom AMÈMÈ havde god energi og dansede, så lykkedes det ikke at fastholde publikum, som tog på folkevandring op imod Tobias Rahim på den store scene. Det var en skam, da højdepunktet af koncerten var den sidste halve time, hvor der blev skruet op for tempoet, discoen og lyset. Til sidst stod der omkring tredive mennesker tilbage, hvor der tidligere havde stået over hundrede. AMÈMÈ takkede af og gik pulten videre til næste DJ, som stod i samme situation.

Selvom Amémé spillede op til fest, så var der desværre en forstyrrende udskiftning blandt publikum og manglende interesse som påvirkede hele settet. Havde det været på en klub, havde han scoret topkarakter, men i disse omstændigheder kan det kun blive til

Emil Høgh
Emilhogh@bandsoftomorrow.com