Vil du spille på Carpark Festival 2023?

Foto: Stock

Carpark Festival er en unik mulighed for at komme ud med din musik og være med til at sætte farve på den grå beton under Bispeengsbuen. Lyder det fedt? Så fortsæt endelig læsningen, for måske kan det blive dig/jer, der skal spille på dette års Carpark Festival!

Deadline for indsendelse af din musik er tirsdag den 20. juni. Vi udvælger én artist/band, som skal spille på festivalen i 2023. Vinderen udvælges af vores lytteudvalg, der vurderer kvaliteten af det indsendte. Vinderen kontaktes senest 22 juni 2023 og offentliggøres på hjemmesiden umiddelbart efter. Du kan læse konkurrencereglerne her. Send os din ansøgning herunder i artiklen.

Vi er mere end spændte på i år at have æren af at være en del af udvælgelsen til, hvem der skal spille på dette års Carpark Festival. Festivalen er en nonprofit festival, drevet af lokale og frivillige kræfter. Navne som MAS, August Høyen, Tredjeperson, Giift, Afskum og Sonic Girl har alle indtaget scenerne under Bispeengsbuen på grænsen mellem Frederiksberg og København og har været med til at sætte kulør på den grå beton med musik fra den danske undergrund.

Hvis du drømmer om, at det skal være dig, dit band, eller en artist, du arbejder med, så hører vi meget gerne fra dig. Alt du skal gøre er at følge formularen nedenfor. Så lytter vi og vender tilbage til dig, såfremt vi har valgt at sende dig eller dit band afsted.

Carpark Festival finder sted fra fredag den 29. juli til lørdag den 30. juli. Du skal selvfølgelig være til rådighed i dette tidsrum.

DEADLINE FOR INDSENDELSE AF MUSIK ER ONSDAG DEN 21. JUNI 2023.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Redaktionen
redaktion@bandsoftomorrow.com