22 maj Springet ud i det uvisse kan virke skræmmende, medmindre du har Vera Decay i ørene
Foto: Zuhal Kocan (Pressebillede)
“By The Water” er titlen til Vera Decays 4. single! Denne gang er Vera Decay-drengene ude med en single, som fungerer som lydbilledet til følelsen af at springe ud i noget nyt med bind for øjnene, og blindt stole på nysgerrigheden for fremtiden hvad end den må bringe.
Vera Decay er tilbage med deres 4. single “By The Water”. Der har været vind i sejlene for den dansk-islandske duo i den seneste tid. Med en flot debutkoncert i Byhaven og sangen “Cinders” der er blevet opsnappet af hitserien TED LASSO, har duoen modtaget en ankomst til både den danske og internationale musikscene, som virker svær at klage over.
Vera Decay er som nævnt ude med singlen “By The Water”, en single som fungerer som en homage til hver af de to medlemmers barndom på henholdsvis Island, og i Mors. Singlen drejer sig om følelserne de begge følte i forbindelse med at forlade deres respektive barndomsmiljøer, og bevæge sig til storbyen. Begge har minder om at sidde ved havet, hvor de voksede op, og kigge ud over det store uforudsigelige hav uden at vide, hvad der ventede dem.
Vera Decay fandt sin begyndelse i 2020, og har siden da perfektioneret deres henholdsvis poppede indie/RnB. De to sammen skaber et finurligt univers som lokker dig med en smuk vokal og et lydbillede som er umuligt ikke at give sig hen til. Med singlen “By The Water” forsøger Vera Decay at skabe et soundtrack til følelsen af at springe ud i noget nyt og ukendt, den pirrende nysgerrighed efter at vide, hvilke hemmeligheder og følelser det næste og kommende kapitel gemmer på sig.
Du kan lytte til Vera Decays 4. single “By The Water” lige her