29 maj Selina Gin spillede op til dans og eftertænksomhed på Radar

Foto: Bobby Mandrup (pressebillede)

Koncerten bar både præg af klubbet rockmusik og intime, stille øjeblikke, da Selina Gin og kompagni indtog Radar en fredag aften i Smilets By.

3,5/5 stjerner

Efter en smule forsinkelser trådte Alpas Ave på scenen, som med Mariannes flotte, hæse stemme og deres minimalistiske setup tog fusen på publikum. Første nummer bestod af sang og klaver, og da troede jeg, at jeg havde gennemskuet koncerten. Dog skulle vi overraskes af industrielle lydbilleder, teatralsk indlevelse og så meget bas i kroppen, at både fødder og torso vibrerede. Alpas Ave er bestemt et lyt værd, og fungerede som en rigtig god start på aftenen.

Efter en kort pause var folket klar på Selina Gin, og man kunne næsten mærke spændingen sitre i luften. Det var ikke så selvhøjtidelig en start, hvilket var meget charmerende.
Guitaristen, som nogle måske kender fra Baby In Vain, sad på den ene bundkasse af fronten, mens hun nonchalante spillede simple akkorder på hendes flotte, gamle SG.
Selina Gin sang ganske smukt henover, og Marinna, som vi tidligere hørte i Alpas Ave, lagde en flot andenstemme. Andet nummer, ”Default Setting”, satte lidt mere gang i folk. Det er et vildt cool, mørkt og, igen, nonchalante nummer, hvor folk kom lidt mere i gang med at svaje i hofterne.

Et af mine højdepunkter var allerede det tredje nummer, nemlig ”Good Cry”. Der er generelt noget vildt moderne og samtidig vildt oldschool over Selina Gins musik. Flere gange under koncerten fik jeg associationer til 70’er-playlister med roadtrip-musik, især når der kom godt med fuzz på guitaren, og omkvædet i ”Good Cry” er ingen undtagelse. Den er simpel, effektiv og viser et modent sangskriveri. Senere i koncerten blev alle i publikum bedt om at sætte sig på gulvet. Det virkede fint, men folk havde jo heller ikke rigtigt et valg. Her blev der spillet et mere intimt nummer, udelukkende akkompagneret af klaver og kor, hvilket var virkelig flot. Folk var stille, koncentrerede og virkede til at nyde dette lille øjeblik.

De sluttede aftenen af med at spille ”Multiple Reasons”, som er et klubbet rocknummer, hvor folk rigtig fik gang i bentøjet. Efter at Selina Gin havde danset rundt blandt publikum, gik hun ud ad døren, hvorefter bandet gik ud én efter én, hvilket endte med at trommeslageren sad alene og spillede en lille solo, før han også gik ud. En sej afslutning, men det havde måske haft den tiltænkte effekt, hvis de ikke kom tilbage og spillede ekstranummer alligevel. Ekstranumre er så forventelige i dag, at jeg nok havde gemt det lille gimmick til sidst. Et kritikpunkt af koncerten var, at bandet desværre ikke altid spillede lige sikkert, og ikke altid virkede så sammentømrede. Da det var første gang, jeg så dem live, vidste jeg ikke, om det er et generelt problem, men jeg synes, det var lidt ærgerligt. Der var en fin publikumskontakt, og folk var glade, men de forskellige gimmicks med at sidde ned og hvordan de gik ind og ud, havde jeg det ambivalent med. Måske ville det fungere bedre på en større scene?

Det var en dejlig aften fyldt med godt håndværk, fest, intimitet, fuzz og helt gennemgående en nonchalant stemning. Jeg savnede blot lidt mere samspil og selvsikkerhed musikerne imellem.

– Skrevet af Ronni Per Bjerregaard