PRISMA skyder sit næste kapitel i gang

Foto: Bobby Mandrup (Pressebillede)

Efter en fantastisk entré på den danske musikscene og alles blikke stiftrettet mod dem, bladrer PRISMA nu til næste kapitel.

PRISMA har siden 2021 og udgivelsen deres EP Inside Out imponeret dansk musik med sange som “I Never Wanted To Meet You”, “Drive” og “Bangs”. Det har ført til imponerende shows i både ind- og udland, samt tildelingen af flere priser – En DMA, en Carl Pris og senest ’Nutidens Unge’-prisen af bandet TV2, som en del af åbningen på SPOT festival 2023. Efter et indadvendt efterår og en stor dansk forårsturné, skyder duoen nu sommeren i gang med “Andy”, som er første udgivelse i PRISMAs nye forløb. Sangen, der er mørkere og tungere end tidligere, viser fortsat de to søstres forkærlighed for leg og udvikling i deres musik. Beatet pulserer med både trance og melankoli, og man får følelsen af at stå til en kaotisk fest, hvor alt er muligt. “Andy” er til nattens børn, de knuste kunstnere og alle himlens stjerner. Sirid fortæller:

– Vi har forsøgt at genskabe lyden af knuste drømmes ekspressive melankoli. Kunstneres afkræftede hjerter blev i 70’erne og 80’erne svedt ud mellem hinandens varme dansende kroppe, mens pulserende beats holdt sammen om dem. Nummeret er skabt med et ønske om håb, frihed og venskaber, men bliver hele tiden udfordret af melankoliens destruktive trin

Frida forlænger:

– “Andy” er for os et nyt kapitel, hvor vi lukker nye døre op og udforsker nye sider af musikken og os selv. Vi glæder os rigtig meget til vores nye musikalske forløb, hvor vi igen kan få lov til at lege på den musikalske legeplads, som PRISMA er for os.

Med den nye sang skydes sommeren i gang, som for PRISMA indebærer alle de store danske festivaler heriblandt Northside, Tinderbox, Heartland, Smukfest og Roskilde Festival. Indtil de sætter ild til hele landets festival, kan du nyde duoens nye single “Andy” lige her.

Tags:
Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com