Nordiske Hits // Uge 20

Foto: Astrid Cordes // Mads Fisker (Pressebillede)

Astrid Cordes – “Stop Dreaming”

Den danske sanger og sangskriver, Astrid Cordes, er klar nu ude med første udspil fra tredje og sidste del af hendes EP-trilogi, som fuldendes i efteråret. “Stop Dreaming” er en bittersød fortælling om fortabte drømme i en ny virkelighed. Hurry Up and Kiss Me While the Baby’s Still Asleep er tre uafhængige, men alligevel sammenhængende værker som på naturlig og ambitiøs vis, er vokset ud af Astrid Cordes’ egen oplevelse af, at blive mor og forældre for første gang. Skrevet og indspillet, alt imens livet er passeret i sine små øjeblikke – de smukke med de lidende – har Cordes givet plads til og portrætteret det hele menneske i en splittet tid.

“Stop Dreaming” er første single fra den kommende tredje del, hvor Astrid Cordes bryder med glansbilledet af mor-rollen og tager tanken om at skulle opgive sine egne drømme, helt ind på livet. Hun udtaler om singlen:

Det føles ikke som særligt længe siden, at jeg pillede plakaterne af væggene og de selvlysende stjerner ned fra loftet på mit teenage-værelse og flyttede hjemmefra. Men nu står jeg her; lykkeligt fastlåst i en ny rolle og del af livet, mens jeg spejler mig selv i andres succes og mærker usikkerheden blomstre med en manglende tro på at føle mig god nok, […] Sangen indrammer en krise-tilstand i en periode, hvor jeg paradoksalt nok aldrig har været mere produktiv. Jeg satte mig ned ved mit Zwicki-pianette og spyttede de her følelser ud på en halv time! “Stop Dreaming” er en lille bittersød hilsen til alle der har haft følelsen af, at deres drømme er alt for langt væk til at kunne nå.

Fenja – “Dine vinger”

Fenjas musik rummer et eventyr af billeder, som du kan dykke ned i. Små film der spiller for dit indre øje, mens du bæres gennem fortællingen af Fenjas krystalklare vokal. Fenja tror på det bedste i mennesker, og det mærkes i hendes fine, kærlige fortællinger om menneskers møder med hinanden og sig selv. Hendes netop udgivne single ”Dine vinger” er en personlig sang for kunstneren, og hun udtaler selv om historien bag den smukke single:

”Dine vinger” er skrevet til et menneske i mit liv, der langsomt lukkede sig mere og mere inde i sig selv. Jeg kunne ikke nå hende, hvilket var smertefuldt, fordi jeg så gerne ville være der. På en måde blev det min måde at række ud til hende og sige: Jeg vil gerne være dine vinger, mens du ikke selv kan flyve. Jeg håber, den kan få lytterne til at føle, at her er en udstrakt hånd.

Singlen er blevet til i de norske fjelde ved Bergen, hvor også resten af det kommende album er indspillet, og hvorom hun siger:
– Norge er som et andet hjem for mig. De voldsomme og barske kontraster i landskabet giver mig en følelse af at være befriende lille i alt det store, og så elsker jeg den norske musiktradition. Man kan høre naturen og fjeldene i deres lyd. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at det var her, albummet skulle udformes.
Det er netop disse store vidder og kontraster, der også musikalsk har bosat sig i Fenjas univers og lyd.

Laufey – “From The Start”

“From The Start” er den første smagsprøve på meget mere ny original musik, der kommer fra Laufey senere på året. Sangen følger udgivelsen af A Night At The Symphony – en sammensat samling af sange, som Laufey optog med Iceland Symphony Orchestra under en udsolgt to-nats opførsel på Harpa Koncerthus i Reykjavík sidste år. Laufey er en 24-årig sanger, komponist, producer og multimusiker baseret i Los Angeles. Hendes jazzsange handler om ung kærlighed og selvopdagelse. Hun er opvokset mellem Reykjavík og Washington, D.C., og har årlige besøg i Beijing. Den islandske-kinesiske kunstner voksede op med at spille cello samt klaver og blev hooked på jazzstandards fra Ella Fitzgerald efter at have gennemgået sin fars pladesamling. Det er nu mundet ud i den fantastiske single “From The Start”, hvorom kunstneren udtaler:

“From The Start” er en bossa nova-inspireret sang om at være forelsket i sin bedste ven… som er forelsket i en anden. Jeg skrev sangen for at skabe en legende blanding af gamle lyde med moderne tekster.

Ellers Tilføjet til Playlisten

Anton Walter – “Silhuetter”
BENN – “Just One More”
DATTER – “På Vrangen”
Højlund – “måneskin”
iB101 – “Destruction Babe”
ICEKIDD, Artigeardit – “Jumeirah”
Johanna Denning – “Magnolia”
Kejser – “Benny”
Klumben, Raske Penge – “Larm”
Linus and the moon – “Oh Pretend”
Little Lies – “Carolina”
Mads Fisker – “Ring, hvis du er på vej et sted hen”
MAIH – “You Don’t Know Me Anymore”
Melina Borglowe – “En sommar längre fram”
Olivver – “Nå Ja”
Pil – “Dér (feat. Wads.png)”
Pushing Daisy – “Hate Me Break Me”
Raketklubben – “Hollywood”
ROYA – “Feel Something”
Svea S – “Kommer Aldrig Hjem”
TERESE – “Det Hele Skal Nok Gå”
Ukendt Kunstner – “Gran Turismo”

Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com