13 maj Både danskere og nordmænd drømte sig hjem til Norge med No. 4 på RUST
Foto: PR
Venue: RUST, København
Dato: Torsdag den 11. maj 2023
Torsdag aften blev RUST på Nørrebro forvandlet til ét stort samlingspunkt for de bosatte Nordmænd i København, der i fælleskab længdes hjem, til sange som “Lite Og Stort” og “Jeg Har Aldrig Sett Elg”. At opleve No. 4 på dansk grund, var en sand fornøjelse.
3,5/5 stjerner
“Vi tager lige en hurtig test i lokalet” sagde forsanger Emilie Stoesen Christensen i begyndelsen af koncerten på et hurtigt norsk, jeg skulle koncentrere mig for at forstå – “Hvor mange herinde kommer fra Danmark?”, og salen måtte muntre sig over de kun cirka 30 personer, der råbte op. Det viste sig dog stadig at være en positiv overraskelse for den norske trio, der fulgte spørgsmålet op med “Gudskelov for det! Vi havde lidt frygtet, at vi skulle spille for cirka 3 danskere i aften”.
Jeg må indrømme – selvom jeg ikke er stolt af at sige det – at mine norske forståelsesevner desværre ikke rækker til UG. Når dette kombineres med det faktum, at der fra bandets side ikke blev taget højde for alle os, der ikke havde norsk som hovedsprog – eventuelt ved at tale en lille smule langsommere – gjorde, at jeg måtte klemme ballerne sammen for at følge med i hvad der blev sagt mellem numrene. Men hvad pokker. Jeg var mødt op til en koncert med en norsk gruppe, så måtte jeg forvente, at der blev talt norsk. Jeg kunne jo høre på publikum, når vittighederne var ekstra sjove!
Men hvad vigtigst var, at jeg trods den mindre sprogbarriere kunne mærke de tre kvinders charme skære igennem hele lokalet. Gruppen nød at stå foran sit publikum på dansk grund. De talte til hinanden på scenen hele vejen igennem koncerten, på en måde der mejslede deres fantastiske dynamik fast med syv tommers søm. Jeg elsker personligt koncerter, hvor jeg kan mærke, at artisterne er til stede – når publikum tages i hånden og vi tales til som om, det er første gang, de skal spille deres sange for et publikum. Og dette mestrede gruppen til perfektion.
Jeg havde glædet mig til at høre No. 4 live, siden jeg første gang stiftede bekendtskab med deres jordnære og livsbekræftende sange – der både rummer karakter af eftertænksomhed, liv, glade dage og ikke mindst kærligheden til hjemlandet. Jeg kunne ikke forestille mig noget mere intimt og nærværende at være en del af, end at høre en koncert med denne gruppe. Om det så levede op til denne forestilling, må jeg sige både ja og nej til.
For jeg ved ikke om det skyldes det lidt rodede lydbillede, der prægede koncerten en gang imellem, eller at deres optræden ofte virkede anspændt og utrolig koncentreret, frem for fri og tilbagelænet. For mit vedkommende blev koncerten i hvert fald ikke så magisk, som jeg havde håbet på. Noget af toppen manglede. Lyden var diskant og nåede ikke rigtig så langt ud over scenekanten. De tre sangeres harmonier var ofte en smule skæve og uperfekte, hvilket nogle gange fremstod forstyrrende – særligt når man er vant til den måde, det smelter sammen på i deres studieindspilninger. Det er livemusik, og det må selvfølgelig gerne være uperfekt. Men denne aften på RUST, var det lidt til den forstyrrende side desværre. Ikke ødelæggende, men forstyrrende!
Med på scenen havde de tre bandmedlemmer taget to musikere med på scenen på henholdsvis Keys og trommer for at fylde lydbilledet ud, hvilket gav noget særlig kant til musikken, og koncerten skiftede frem og tilbage fra det inderlige udtryk til enorm pop/rock-fest. Koncertens højdepunkter blev “Hva Kjærlighet er“, “Lite og Stort”, det fantastiske ekstranummer “Jeg Har Aldri Sett Elg” og særligt den energiske “Føkk Lunsj” der lagde salen fuldstændigt ned. Lige fra de første toner af disse numre blev sat an, havde de publikum i deres hule hånd, og alle i det propfyldte lokale stod med de største smil på læberne. Selvom jeg personligt manglede de sidste prikker over i’erne fra koncertoplevelsen med No. 4, så kunne intet kvæle den magi, der bredte sig i lokalet, når først musikken spillede for alvor og de store publikumspleasere blev sat an.
