Giift – SPOT Festival 2023

Foto: Mikaela Grogan (Pressebillede)

I en sal der kunne fyldes to gange af publikummer der længtes efter at komme ind, satte Giift streg under hvem hun er som kunstner, og leverede en fængende præstation, præget af kærlighed fra publikum og et lyrisk og fysisk nærvær der ikke var til at undgå!

4/5 stjerner

I en fuldkommen fyldt lille sal i musikhuset, sidder vi, de heldige få der fik plads i den lille sal, og venter på at se Giift. Den danske sangerinde, som ligeså vel kunne være født i USA. Og denne danske komet har allerede fra start af skuffet langt over halvdelen af de håbefulde mennesker der var mødt op for at se hende i al hendes pragt. Der var nemlig langt fra plads i den lille sal til at alle kunne lukkes ind, og det kan jo få enhver til at spørge sig selv; skulle man have fundet en større scene.

Konferencieren byder velkommen til de heldige udvalgte i den proppede sal, og fortæller at dette er første koncert Gifft spiller med band. En ilddåb som allerede fra første frase fortæller noget om hvilket koncert vi er vidne til. Gifft træder ud på de skrå brædder til stor glæde fra publikum. Hun starter koncerten ud alene med kun sit klaver og sin stemme, hvilket også er mere end nok. Efterfølgende træder bandet ind på scenen og herfra, skifter tempo til mere kompakte sange end som så. Gifft sørger for at understrege hvilken vokal progression hun ligger inde med gennem hele koncerten.

En stemme som brager igennem, selv i slowsongs, pryder rummet, og med bandet i ryggen synes Giift ustoppelig. Der er ingen tvivl om at Gifft er en publikum favorit, og opbakningen er også til at mærke gennem hele seancen. Der bliver hujet, danset og sunget, og folk har en fest, også selvom tempoet ikke er det højeste i alle sange. Der bliver sågar trampet i gulvet i takt imellem to af sangene! Giift afslutter banddelen af sin koncert med nummeret “Always Be Mine”, som blæser den lille sal fyldt med energi. Bandets funktion og essens bliver fuldt udnyttet, og stemningen er i top.

Til sidst er Gifft alene på scenen, som hun efterhånden har været det så mange gange før. Men dette var intet problem for den kun 19-årige sangerinde. Hun leverede et afslutningsnummer som kun satte streg under hvem Gifft er og hvor stort et greb hun har om sit publikum. Koncerten i Lille Sal i musikhuset sluttede af med en stående bifald fra hver en tilskuer, og kærligheden var lige så stor i Giifts lyrik som den var i publikummernes øjne.

Der er ingen tvivl om at det er korrekt kaldt at Gifft har en stor stor fremtid, og det skal være til ingen undren hvis den fremtid ikke kun er at finde bag danske grænser.

Helena Holm-Gregersen
helenagregersen@bandsoftomorrow.com