FRAADS – SPOT-Festival 2023

FRAADS skinnede sidst på aftenen til SPOT-Festivallens sidste fredagskoncert på Arkitekten. Med et femi-maskulint udtryk trak FRAADS en dejlig stemning over pladsen, og på bedste FRAADS manér formåede duoen at skabe både fest og slow sensualitet.

3/5 stjerner

Det er sent på aftenen. Sidste show på den store scene Arkitekten på SPOT-Festivallens første dag. Sidste akt træder på scenen, det er FRAADS drengene med band. Fuldskaben og forventningens glæde har lagt sig over publikum, og et større lysshow sparker aftenens sidste show i gang. Fra begyndelsen bringer forsangeren Papa Erotic en energi til scenen, som publikummet tager til sig. FRAADS spiller både gamle sange og en enkelt ikke-udgivet sang. Denne sang bevæger sig i et elektronisk men poppet univers, og drejer sig om kærligheden. “Livet er for kort til mig” brages ud over pladsen, og publikum er glade. Papa Erotic sørger for at leverer deres sange i en sensuel fremførelse som sædvaneligt. Den feminine maskulinitet præger fremførelsen af showet, og måden hvorpå han siger “Yuh” rammer dybt i publikum hver gang. Under nummeret “døde i dine arme” var publikumdeltagelsen i top. Hænderne var i vejret og sangen lød højt udenad fra pladsen. FRAADS gjorde præcis som de gør bedst; leverede sange med skjulte, finurlige lyriske betydninger, som blev leveret med et overdrevet udtryk, mens Pappa kastede sig rundt på scenen. Der var stor kærlighedsstemning under nummeret “Blinker”. Publikum sang med og sangen mundede ud i en stor feststemning. FRAADS sluttede deres koncert af med store trommer og elektronisk backup, som skabte yderligere fest og klapsalver fra publikummet. De sluttede af på en kaotisk men fed note, og hvilket gav plads til glæde fra deres mange fans der var mødt op.

Alt i alt leverede FRAADS en koncert som på mange punkter skinnede og var i takt med hvad deres publikum forventede af dem. Dog manglede der en smule mere fart eller energi, da koncerten lå så sent som den gjorde.

Helena Holm-Gregersen
helenagregersen@bandsoftomorrow.com