Dopha er ude med en storladen, poprocket kommentar til præstationskultur og overtænkning

Foto: Ziggi Harttung (Pressebillede)

Som en afrunding på Dophas 20-stops Danmarks-tour, udgiver stortalentet for første gang siden september en ny single – den storladne men samtidigt intime “Whatever”

I en tid hvor præstationskultur fylder meget, bliver overtænkning en del af hverdagen hos særligt unge mennesker. “Whatever”, Dophas netop udgivne single, er i sig selv netop en refleksion – men en paradoksal refleksion om, at det ikke altid hjælper noget at overtænke alting – for tingene løser sig ofte alligevel. Også selvom man ikke fik det karaktergennemsnit man drømte om, eller som i Dophas tilfælde, først begyndte at spille guitar ‘for’ sent. Sangerinden udtaler:

– Jeg har altid været lidt af en overtænker, og jeg reflekterer meget over tingene. I min barndom fik jeg tit at vide, at jeg skulle sige mere pyt. når alt kommer til alt, så ordner det hele sig jo alligevel. Så whatever. Eller Pyt, som jeg øvede mig i at sige.

Versene er båret af et drømmende spilledåse-tema, som omfavner intimiteten i Dophas egne tanker – og leder op til et storladent omkvæd, hvor temaet bliver videreført fra spilledåse til et ørehængende guitarriff. 

Efter det anmelderroste debutalbum; The Game, har Dopha udgivet de to radiohits “Pity Party” og “Frenemies” – hun har været nomineret til talentprisen på P3 Guld, spillet stærke koncerter på sidste års festivaler, og har afsluttet sin hidtil største Danmark-tour med dette fantastiske nummer – hør det storladne “Whatever” lige her.

Tags:
Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com