11 maj 10 Hurtige Til… Mavourneen

Foto: Malthe Folke Ivarsson (Pressebillede)

I 2020 udgav Mavourneen EP’en Carnivore Sky, et støjet, minimalistisk og intenst dyk ind i et poetisk drevet univers, centreret om aggression og afmagt. I morgen udgiver duoen deres debutalbum Submassive, hvori det heftige univers vokser sig større.

Sangene på Mavourneens debutalbum; Submassive, der har udgivelse i morgen, centrerer sig om frihedsfølelsen af afmagt og om den submissive tilstand i alle sine former og vinkler, og lyder som et moderne og avantgardistisk svar på nutidens rockmusik. Ordet ’Submassive’ beskriver følelsen af at finde frihed i underkastelse og mangel på valg. Som at dykke under havets overflade for at se du svæver højt over dybet. Albummet blev skrevet rundt om denne paradoksale følelse af at finde frihed i begrænsning. På albummet bringer duoen en omfattende instrumentering og deres produktioner betydeligt, med både synthesizer, strygere, kor, kirkeorgel og percussion.

Den alternative rockduo, som består af Hans Gustav Björklund Moulvad på vokal og guitar og Benedicte Pierleoni-Nielsen på trommer, har med sin unikke udtryksform gjort sig selv mere end bemærkelsesværdige på den danske musik-scene, og også her i redaktionen er opmærksomheden omkring duoen blevet vækket. Med debutalbummets udgivelse i morgen, har vi derfor inviteret duoen med til 10 Hurtige. Svarene findes herunder:

Vores musik er:

– En stærk drink med en sød eftersmag. Et sted mellem mening og kaos, på den ene side simpel i sin opsætning og på den anden side meget eksperimenterende og ekspressiv i sit udtryk

Vi begyndte at lave musik fordi: 

– Støj har altid brug for at bevæge sig ud af det indre og ind i det ydre 

Vi finder inspiration i:

– Poesi og skænderier med dem man elsker. Som nok er den samme ting. Og italiensk mad. 

Det vigtigeste for os, når vi laver musik, er: 

– At det føles som et spejl hvor farvegengivelsen er off. 

Det sejeste sted, vi kunne forstille os, at spille med vores nye album er: 

– La Cigale i Paris. Grandiositeten og mystikken af det sted ville passe enormt godt til Submassives univers. 

Sangen vi har arbejdet mest på er: 

– Exile. Det er så massivt et nummer med så mange lag, skift og detaljer. Det har været et svært bæst at tæmme, da det bevægede sig meget kraftigt i tusinde retninger. Specielt blandingen af den massive guitarmur og de blødere instrumenter var svær at mestre. 

Folk ville blive overrasket over at vide at: 

– Alle trommerne er indspillet på én dag, mens Benedicte var i peak af hendes kyssesygefeber. Vokalen på Drink er også stort set et one-take af en cue vokal, det aldrig var mening vi skulle beholde fra selv samme kyssesyge-session. 

En sang der fortjener et ekstra lyt er: 

– The Constant Dance, da der er så mange små detaljer og udvidede instrumenteringer. Blandt andet et kirkeorgel indspillet ved midnat i Brønshøj Kirke og en 120 år gammel autoharpe. 

Historien bag albummets titel er: 

– Submassive er et selvopfundet ord for at beskrive følelsen af frigørelse i restriktion. Under albummets tilblivelse kunne jeg ikke slippe fornemmelsen af hvor lammet vi kollektivt som mennesker kan føle os under vægten af at skulle vælge. 
Den fornemmelse af aktivt ikke at søge mere frihed, men mindre, blev en form for pejlemærke for sangene og albummets univers. 
Submassive beskriver følelsen af at være på overfladen af et spejlblankt ocean for så at dykke under overfladen og opdage, at du svæver højt over en uendeligt dyb og mørk afgrund.

Når man lytter til vores album, skal man:

– Høre det forholdsvist højt, med rødvin og en cigaret. Eller på et tog på vej til en person, man ikke har set længe og har en uforløst fortid med.