Ugens Vigtigste Albumudgivelser // Uge 16

Foto: Lord Siva // Rasmus Rørbæk (Pressebillede)

Her er vores guide til denne uges vigtigste albumudgivelser. Vi har forsøgt at finde noget, der både passer til en festlig weekend såvel som en hyggelig dag på sofaen. Denne gang har vi fundet fem forskellige albums, som strækker sig fra fire stærke debut-albums til et surprise album fra en højt elsket dansk kunstner . Læs med og fang noget ny lyd blandt vores favoritter.

AuxìloThe Florida Room

Den tidligere trommeslager og producer for blandt andet Tina Dickow, Spleen United og Carl Emil Petersen, Janus Nevel Ringsted har påbegyndt solokarrieren under navnet Auxìlo, og er i dag ude med sit debut-album The Florida Room. Et album som bedst kan beskrives som en technicolor collage af futuristisk pop med eksotiske instrumenter. Auxìlos debutalbum rummer både livsfortællinger, hverdags-strøtanker og samfunds-grublen rammet ind i kalejdoskopiske samples. Auxìlo startede sin solokarriere på en tilbagerejse fra en tour, på et gråt hotelværelse med flere timer til turen gik fuldkomment hjemad. På dette hotelværelse fandt han sig selv i færd med at brygge på en melodi, som senere blev til sangen “You!” Janus forklarer selv:

Det overraskede mig, at jeg kunne skrive tekst og melodi, jeg var jo vant til at spille trommer, hvor man er den der bakker op om sangen – ikke den der skaber den.

Efter denne åbenbaring var der ingen vej tilbage for den danske musikmager og denne proces har forløst sig i albummet The Florida Room, et album som afspejler de mange facetter af Auxìlo. Hvem han er nu, og hvem han har været. Du kan lytte til The Florida Room lige her

Juliane ViktoriaVi leger voksne

Viben er tilbagelænet og groovy, Juliane Viktorias debut-EP Vi leger voksne, “giver dig lyst til at sidde i sofaen og danse”, som sangerinden selv beskriver det.

Musikalsk står EP’en i poppens tegn, og fyldes op med legende og finurlige produktioner. Vi leger voksne tager dig igennem det kosmiske kaos, det er at være teenager. Juliane Viktoria gennemgår i sit tekstunivers situationer, hun selv har stået i før. Eksempelvis det at være den emsige underbo til en larmende overbo, at have en krop sprængfyldt med hormoner, og om den første kærlighed som fylder hele ens verden. Juliane Viktoria går i dybden med de stressende teenageår, hvor man ikke ved, hvad man skal blive til, når man bliver voksen, i de år hvor man ‘leger voksen’ uden at have nogen som helst idé om hvad man laver.

Du kan lytte til Juliane Viktorias debut-EP Vi leger voksne lige her

IVA QueendomCALL ME QUEEN

IVA Queendom er i dag ude med sin debut-EP CALL ME QUEEN. En EP som i sin pureste form er en hyldest til hende selv og den rejse hun har været på for at når til IVA Queendom og der hvor hun er nu. IVA Queendom fortæller selv:

– Jeg har tabt min krone og min selvtillid mange gange undervejs. Og det har været en udfordring at samle kronen op og finde modet til at gøre krav på den igen.

Pladen CALL ME QUEEN er en debuten som på tilbagevundet selvtillid og ‘queendom’. I 2014 vandt Linnea Dam Bendiks, kvinden bag IVA Queendom, sangkonkurrencen POPSTARS, og efter showet mistede hun modet og glemte sig selv i jagten på succesen og det perfekte. Det skulle tage en 3 årig periode før hun rørte musik igen, og nu er hun så altså tilbage i form af IVA Queendom med sin spritnye debut-EP. EP’en CALL ME QUEEN er en popprinsesses opvågning til dronninge-æraen, og der er med denne debut-EP ingen tvivl hvilken slags royal IVA Queendom er. Ep’en er poppet, med snært af punk og giver konnotationer til Avril Lavigne anno 2013, Pink og Paramore.

Du kan lytte til denne danske punk/pop-dronnings debut-EP CALL ME QUEEN lige her

Lord Siva8 Dage I April

I dag er den danske RnB- og popmager, Lord Siva, ude med et surprise album 8 Dage I April, et album skrevet i et sommerhus under lockdown i april 2020. På dette album skruer Lord Siva helt ned for tempoet, og lægger følelserne på bordet præcis som han havde det i 2020. Mens hele verden var gået i stå, var Lord Siva og hans band i sommerhus, og de følelser og tanker som lige pludselig blev lukket inde sammen med resten af Lord Sivas eksistens, forsøgte ham og bandet at få ud på sporene på dette uannoncerede album 8 Dage I April

Det er en status på mig og mine tanker de dage i 2020, og den proces har givet mig en hel masse energi, som jeg tager med mig i min fremtidige sangskrivning.

Lord Siva har i de seneste år, været kendt for at skabe ørehænger på ørehænger, at være soundtracket til den danske sommer og ramme noget i hele befolkning trods alder. På 8 Dage I April kommer Lord Siva med et helt andet udtryk end før. Pladen fungerer nemlig som en form for intermezzo for den danske kunstner, en plade hvorpå der gøres status for en masse følelser der ufrivilligt blev lukket inde i en ensom tid. Det er også en plade hvor Lord Siva hiver en helt ny og upcoming sangerinde, Ella Augusta, ind på nummeret “Jeg Vil Have Dig Helt”, men også en gammel kending i form af Hans Phillip på nummeret “Går Tilbage”. Der er en smule fart at finde på nummeret “Indser”, pladens mest tempofyldte sang, men generelt er dette en plade som omfavner de mange forskellige følelser der findes i en kærlighedsrelation udforsket på otte numre, som tilsammen giver indblik i hvem Lord Siva var i 2020, og måske også en smule om, hvem vi alle var i 2020.

Du kan drømme dig væk i sindet der er Lord Siva anno 2020 lige her

Zar PauloElendig Software

Zar Paulo er noget for sig. Bandet består af fem venner som sammen valgte at flytte ind på et nedlukket sygehus i Jylland. Det lyder måske som starten på enhver gyserfilm, men for Zar Paulo blev denne beslutning til skabelsen af deres debut-album Elendig Software. På en diæt af energidrikke og mad fra trangia, sætter de fem drenge sig for at skrive et album om sociale fejlslutninger i den virkelige verden uden for sygehusets mure. Med stærke popmelodier og et særegent tekstunivers formår Zar Paulo at tegne et på samme tid genkendeligt og originalt billede af Danmark i den højteknologiske tidsalder. Hver en sang på albummet dissekerer menneskehedens famlen i det teknologiske og teknologiens indvirkning på mennesket, på numre der giver dig lyst til at danse med og lytte mere. “Et Par Øjne” er en sang der dykker ned i den kollektive danskhed, og på sange som “Jeg Synes Du Er Dejlig” og “Interessantman” beskriver Zar Paulo karakterer på der på hver sin måde færdes i grænselandet mellem fascination og besættelse. Et album som lyder som lyden af nye tilføjelser til den danske sangskat anno 2023, har Zar Paulo sparket døren ind med deres debut-album Elendig Software på flotteste vis. Du kan lytte til Elendig Software lige her

Andre Udgivelser:

AFSKUM – AFSKUM
Baskerhval – III
Engstelig – Nå kommer regnet
Linebug – Fast Changing Landscapes
Smugler – Krokodillevogteren
Tender Youth – In The Hands of Broken Bonds
Vilma Flood – Flood
VILMA – Kærlighedserklæringer

Helena Holm-Gregersen
helenagregersen@bandsoftomorrow.com