Ugens Uimodståelige // Uge 16

Foto: SES SENERE // Albert Mørk (Pressebillede)

UGENS UIMODSTÅELIGE er stedet, hvor du kan finde optænding til dansegulvet og danne dig et overblik over, hvad der rører sig herhjemme, men også udenfor vores lille land. Vi har skrevet en lille smule om vores tre yndlingsnumre fra denne uge, og så kan du også gå på opdagelse i, hvad der ellers er blevet tilføjet til vores ugentlige playliste.

Léa Sen – “Again”

23-årige sangerinde, guitarist og producer Léa Sen er netop ude med EP’en; You Of Now, Pt. 2. En plade, der behandler tunge og relaterbare temaer såsom konflikter med sig selv, modsætninger, følelser af begær og mere – og er opfølgeren til Léa Sens roste debut-EP; You Of Now, Pt. 1. Hele EP’en er skrevet, produceret, mixet og indspillet af Léa Sen selv, og den udforsker oplevelser, der er dybt virkelige: de uspiselige dele af livet og hendes eget sind. I går delte sangerinden nummeret “Again”, som leverer samme store følelsesladende musikalitet, som altid når det kommer fra Léa Sen. Nummeret starter let ud, og den lette synthpad bliver brudt og roligt drevet fremad af de lette og legende percussions. Afholdendenheden kommer stærkt til udtryk, og hvert eneste musikalske element understøtter vokalen, som er nummerets klare omdrejningspunkt. I tematikken i de to EP’er passer “Again” perfekt ind, og kunstnerens musikalske udfoldelse tilknytter helt unikke følelser til både singlen og begge EP’er.

Raghd – “Easy Go!”

Vi får i foråret en helt ny EP fra fremadstormende Raghd, hvor den første single, den skarpe og direkte “Who Raised You?”, gik direkte ind i rotation på P3 og skabte mange nye fans for kunstneren, der ikke var bange for at blande genrer og påvirkninger med en vild kadence – rap, psykedeliske synths, loopede vokaler, triphop beats, alternativ rock og R&B bliver alt sammen mixet og matchet som aldrig før af Raghd. Kunstneren er netop ude med sin nye single fra den kommende EP. “Easy Go!” der fortsætter i samme nysgerrige ånd – her blandes rhodes-pianoen med energiske triphopbeats. Dynamisk, varieret og særegent. Raghd udtaler:

– “Easy Go!” er den første sang, vi optog til projektet. Jeg skrev sangen om og til mig selv, men også til dem, der kan relatere til at træffe en beslutning om at satse på noget, selvom der er høj risiko. Især når man ikke har noget at falde tilbage på.”

SES SENERE – “BLOD”

Cirkelspark, 200 i timen, lyrik som tager dig. Der er ingen stopklods for det danske fænomen SES SENERE, som netop er ude med singlen; “BLOD” – et hårdt, højenergisk track om at dulme smerten efter et brud. Den EDM-punkede duo bestående af Philip (vokal og producer) og Marc (producer) laver musik med en voldsom, grænsesøgende energi, hvor 90’er grunge-stemning smelter sammen med hårde industrielle beats. Philip og Marc mødte hinanden i 2021 i den Københavnske undergrund og det blev startskuddet til deres fælles projekt SES SENERE. Deres sange er et indblik i et tankemæssigt kaos og jagten på rus og eskapisme. “BLOD”, den blot femte single fra duoen, er en voldsom, smadret fortælling om når verden ramler sammen efter et brud. Duoen fortæller:

– Blod er skrevet i afmagt efter en toxic relation og et brud. Den slags brud der resulterer i, at ens verden ramler fuldstændig sammen, mens smerten dulmes af diverse midler, der kan få ens sind til at flygte fra virkeligheden. Relationen var så dyb i mig, at jeg nærmest var helt consumed.

Ellers Tilføjet til Playlisten

AFSKUM – “SLUK LYSET NÅR DU GÅR”
Albert Nobel – “Indulge Me”
Arlo Parks – “Blades”
Engstelig – “Inn for landing”
Evigby – “Enten Eller”
GRO – “In Your Way”
INTET ALTID – “ekko”
Kaizer – “SHOPPPING FOR MEDICINE”
Kristine Hovda – “Joy”
Lord Siva – “Går Tilbage”
Lotus Noir – “Fever”
M. Rosenbaum – “Hey It’s My Birthday”
MoonBee – “Sunshine Roams”
MUNA – “One That Got Away”
Sauna Senere – “Korte Liv”
Squid – “Undergrowth”
Stent – “Permission”
Takykardia – “Brain Attack!”
TERESE – “Tempo Slår Tiden Ihjel”
The Other End – “Legacy”
Vaarin – “Made For Love”
Zar Paulo – “Et Par Øjne”

Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com