Tobias Arbo leverer indie/folk-eminens på ny Livesession

Foto: Olof Grind (Pressebillede)

Svenske Tobias Arbo er aktuel med sin debut-EP Powerlines og i den anledning udkom også hans single “Carousel”, og med den også en livesession af selvsamme single.

Tobias Arbo fandt hurtigt en velfortjent plads på indiescenens radar med den fortryllende debutsingle “Saudade”, og nu er den svenske indiemager tilbage med en hel EP Powerlines. En EP hvorpå han ruller ud for alle sine musikalske kapaciteter. På singlen “Carousel” fulgte der altså også en livesession. En flot og rustik video, som starter ud i en slags kolonihave-forhave, som efterfølgende bevæger sig indenfor hvor vi møder Tobias Arbo, med en effektueret stemme som bærer nummeret i hele første del af det medrivende nummer. Når musikken går i gang, skifter den svenske sanger mikrofon og er nu kun afhængig af egen stemme og sin guitar, og dette spiller 100%. Vi får lov at nyde sangerens smukke musikalske udtryk stripped back to basics indtil sidst i videoen hvor vi slutter hvor vi startede og der zoomes ud til på ydersiden af det svenske kolonihavehus vi præsenteres for i begyndelsen af videoen,

Om “Carousel” siger Tobias Arbo selv:

“Carousel” afspejler for mig en følelse af forår-vinter – noget, der er i en brydningsfase. Jeg ønskede derfor, at lydbilledet skulle være ambivalent og ændre sig i løbet af sangen, i takt med vinterens søgen efter foråret. Sangen handler om tanker, der kværner, begrænser og reducerer, og om hvor svært det kan være at bryde disse mønstre og finde nye perspektiver

Tobias Arbo beviser sit kunsteriske værd på både sin nye EP Powerlines, men især også i denne livesession bliver det tydeligt hvor dygtig en indie/folk-kunstner han virkelig er, og du kan nyde videoen lige herunder.

Helena Holm-Gregersen
helenagregersen@bandsoftomorrow.com