Nordiske Hits // Uge 14

Foto: Klara & Jag // Johanna Pettersson (PR)

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

ALGA – “Nightmare Stardust”

Den københavnske duo ALGA er tilbage med deres anden single “Nightmare Stardust”. Et elektronisk univers som akkompagneres af en vokal som svæver ind og ud mellem en rå smuk vokalpræstation til at indgå i en symbiose med det elektronisk bevægende beat i baggrunden. “Nightmare Stardust” bevæger sig mellem forskellige udtryksformer, og føles næsten som flere forskellige numre klippet sammen, hvilket sammenfattet giver dig en single som er svær at finde lysten til at slippe igen. Udover det symfoniske lydbillede som gennemsyrer “Nightmare Stardust”, formår ALGA også at skabe en tekst som man kan spejle sig i. En fortælling om en altomsluttende længsel, som nok på mange måder er usund og giftig, men på samme tid er det eneste der giver mening. Du kan finde ALGA på scenen til dette års ByHaven. Denne single er helt klart både et lyt værdig, men ALGA er helt klart også en duo du får svært glemme i fremtiden.

Gobs – “Se Dig Græde”

Gobs er på mange måder den danske ækvivalent til Central Cee, og præcis som hans britiske kollega gør Gobs på denne single brug af et genialt musikalsk greb. På omkvædet samples der nemlig storhittet “Let Me Down Slowly” af Alec Benjamin. Og præcis som så mange gange før fungerer det også til fulde for Gobs at bruge denne metode. At sample et andet nummer er ikke noget specifikt for hverken Central Cee eller Gobs, men tydeligheden i den måde de gør det på, er noget andet end vi før har været vant til. Noget tyder på at der er en ny måde at kreerer rapnumre på, måske træder vi ind i en tid nu hvor rappere holder sig til at fokusere på deres vers og overlader hooks til popmagerne. Udover at udforske en ny formmæssig metode, leverer Gobs stærke vers, med et solidt flow som indholdsmæssigt rammer dybe følelser som vil ræsonnere med mange. Gobs har til hver en tid formået at snakke om mere end bare dyre biler og damer, og denne gang er ingen undtagelse. Gobs er en dansk raps største talenter af en årsag, og hans alsidighed og dybsindighed er to stærke grunde.

Klara & Jag – “BAS, RÖK & DÅRAR”

Den svenske duo Klara & Jag er tilbage med singlen “BAS, RÖK & DÅRAR”, som kom til efter en længere kaotisk periode for duoen. De startede for seks år siden, og nu er de to kvinder i 30’erne og naturligt nok kryber tankerne frem, om man burde slå sig ned og få villa, vovse og volvo. Ud af disse tvivlsomme tanker og en periode med stilhed kom der et nyt pladeselskab og en ny idé til den kommende EP Runaway Bride, og denne nye single “BAS, RÖK & DÅRAR”. Præcis som titlen antyder, er singlen både rodet og bøvlet og emmer af 80’er-glamour, men med en form for hårdhed og måske endda en antydning af hårdhed gemt i synthesizers og hårde trommeloops, som sætter sig fast på hjernen.

Singlen “BAS, RÖK & DÅRAR” er som en manisk aften i byen, vi alle før eller siden har haft og aldrig glemmer.

Andre tilføjelser:

Andreas Odbjerg – “Smygryger”
Benny Jamz – “Noget Med Noget”
Cupid Girl – “I Drop Everything”
Carla Olsen – “In Your Palm”
Danser med piger – “God Pige” (feat. TopGunn)
Elvira Alfaro – “vending machine”
Emil Lange – “Vi Igang”
FABRÄK – “AUTOSTRADA” (feat. Artigeardit)
Hildur Höglind – “Young and Reckless”
Icona pop – “Faster”
Jambers – “Going Home”
JOAH – “SLØREDE LINJER”
Joshua Shafir – “Bedre Uden Mig”
Krabask – “Spejlet Dukaken”
Maja Räihä – “Fyrverkerier”
Nøx – “Shhh”
Oliver Ciao – “Best For Me”
SØN – “Mrs. President”
Scarlett Pleasure – “POMPEII”
Tredjeperson – “Crash!”
Tommy Fredvang – “Ingenting e alltid”
Tobias arbo – “Powerlines”

Helena Holm-Gregersen
helenagregersen@bandsoftomorrow.com