18 apr Koncertanmeldelse: Girls in Airports fik os til at glemme virkelighedens problemer for en stund
Foto: Aleksander Eilertsen Espelid
Venue: Radar, Aarhus
Dato: Fredag den 14. april 2023
Der gik et overvældende sus igennem publikum, da den Københavnske kvartet satte koncertens første toner an. Den musikalske magi lå så tungt i luften, at man kunne skære i den, og det propfyldte Radar havde set frem til en koncert, hvor de kunne flygte fra virkeligheden og langt ind i gruppens perkussive fortællinger og meditative lydbilleder.
4/5 stjerner
“Aarhus er nok den by i Danmark, hvor der er flest pr. indbygger der digger den musik vi laver” – sådan blev koncerten introduceret af gruppens tovholder og saxofonist Martin Stender. Lige præcis hvordan denne denne undersøgelse har fundet sted, skal jeg ikke kunne sige, men én ting var i hvert fald sikkert. Det store og engagerede publikum bekræftede netop denne hypotese. Personligt stod jeg selv, og beundrede alle disse mennesker, der var mødt op for at bruge deres fredag aften på at lukke øjnene i halvanden time og nyde denne instrumental-oplevelse i verdensklasse.
Når de fire medlemmer af Girls In Airports – Martins Stender på saxofon, Mathias Holm på diverse keyboards, Victor Dybbroe på Perkussion og Anders Vestergaard på trommer – spiller op imod hinanden, så smelter de musikalske lydbilleder sammen i en symbiose, hvor hvert led udfylder sin helt egen uundværlige rolle. Det var knap så meget musikalske fortællinger, som det var toneangivende stemninger, der var i fokus. Akkorderne var stillestående og repetitive, de indskudte saxofonfraser fungerede som små replikker, mens de dramatiske udtryk skulle findes i sammenspillet mellem trommer og perkussion.
Med halvdelen af orkestret som salgtøjsspillere, er det helt naturligt, at der hos Girls in Airports er en enorm tung bund i form af de rytmiske elementer. Disse to musikere var af samme grund blevet placeret forrest på scenen, som en understregelse af deres ledende roller i lydbilledet. Som nævnt, så fandtes dramatikken altså findes her. Hvor de harmoniske og gentagende lydbilleder blev sendt ud i lokalet fra keyboard og saxofon, så stod de to slagtøjsspillere for at fortælle historierne igennem indsnigende og dynamiske forløb – bundet sammen af et legende og præcist sammenspil mellem de to musikere. Der er ingen tvivl om, at netop Dybbroe og Vestergaard særligt stjal showet. Det skal opleves live – der er ingen tvivl.
Der var ikke ét ord at sætte på den musikalske oplevelse, vi alle sammen var vidne til på Radar. Dog stod jeg alligevel tilbage med en følelse af, at der manglede et eller andet. Et særligt prik over i’et. Måske det kan forklares simpelt med det faktum, at orkestret glemte at tage sit publikum i hånden undervejs. Det var i sandhed en ordløs koncert med Martin Stender som den eneste til at føre ordet i de tre-fire sætninger, der kortfattet blev leveret under hele koncerten. Den musikalske oplevelse kunne sagtens stå alene, hvis det var den præmis, man gik ind på. Men personligt manglede jeg, at der blev knyttet historier, introduktioner eller interessante anekdoter til musikken – måske mest af alt, så jeg som publikum står tilbage med en følelse af nærvær fra gruppen under koncerten. Tonerne dalede ud, koncerten sluttede og bandet bukkede hurtigt og gik ned fra scenen. Havde det ikke været for den den korte introduktion – med benævnelse af Aarhus – så kunne koncerten godt have været endnu en dag på kontoret på deres turné. Hvilket for mit vedkommende naturligt trækker oplevelsen ned.
