Josefin Solberg skaber større forventninger til sin kommende EP

Foto: Eddie Wheeler (Pressebillede)

Indiepop-artisten Josefin Solberg har netop udgivet singlen “Hjärtan slår” som en forsmag på hendes debut-EP; Nr. II. En sang, der handler om tanker og om tid indhyllet i et tæppe af 80’er-glitter.

Josefin Solbergs kommende EP; Nr. II, findes en snert af mørk melankoli, der blandes med tryghed, genkendelse og pulserende basgange. Hendes musik er tidligere blevet beskrevet som stærk pop med store lydlandskaber, der trækker lidt i den mørke retning. Med utallige koncerter på bagen har Josefin Solberg ramt en lyd, der er brutal ærlig og afvæbnende, hvilket også gør sig gældende på kunstnerens netop udgivne single: “Hjärten slår”, hvor bevægelige distortede synths lægger et stærkt musikalsk landskab til den ærlige vokal. Sangen bygger langsomt og stabilt op, inden outroens store energiudladning trækker hele den musikalske fortælling til et helt andet niveau.

Sangerinden udtaler om singlen:

– I mange historier når karakterer et “point of no return”, der for eksempel kan handle om at vælge side, kæmpe en kamp, som kun den person kan kæmpe osv. Det er i den situation uden tilbagevenden, jeg synes, der sker meget spændende.

Ep’ens forventningsniveau er blevet løftet endnu højere med singlen “Hjärtan slår”, som du kan høre lige her.

Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com