04 apr JOAH vender stadig livet på vrangen
Foto: Jakob ‘Rokke’ Eliasson (Pressebillede)
Et af dansk rap’s helt store talentspirer JOAH er tilbage med ny single “SLØREDE LINJER”. Som altid er den skarpe rapper klar med skudklare bars og et flow som får dig til at lytte.
JOAH har over en længere periode bevist sig selv gang på gang som en af vækstlagets mest talentfulde rappere. Nu er han tilbage med sin tredje single “SLØREDE LINJER” som forløber for sin kommende debut-album, RAP SLÅR UNG MAND IHJEL, som udkommer i maj. “SLØREDE LINJER” bevæger sig mellem en blues-undertone, til en raslende percussion og en 808 som mærkes i mellemgulvet. Udover musiksiden af den nye single, så fortælles der også en historie. JOAH giver fortællingen om at være på vildspor i livet i overhalingsbanen, og forfaldet i sneen på tallerkenen som kan virke så fristende når nattens neonlys ligger sig som en dyne over byen.
JOAHs linjer indeholder alt fra havrefras og voltordrer til cripwalking på Baggen. Rim og rytmisk præcision kendetegner JOAHs rapstil, og giver konnotationer til både Artigeardit og Pind, to rappere som også leverer rap med ærlighed og finurlighed i hovedsædet. Noget tyder på at JOAH let kunne være på vejen til at blive et husholdningsnavn præcis som de to andre rappere er blevet det. Én ting er i hvert fald sikkert, det er ikke sidste gang vi hører fra JOAH, heldigvis.
Du kan lytte til “SLØREDE LINJER” lige her