In Denial med FHIO

Foto: Mads Fisker (Pressebillede)

FHIO er et nyt navn på den danske upcoming scene, og singlen “In Denial” er blot den trejde single fra kunstneren, som desuden understøtter den nye udgivelse med en fin livesession.

FHIO‘s seneste single “In Denial” er en sjælfuld blanding af pop og skandinavisk soul/jazz, inspireret af hans personlige og kulturelle rejse gennem det afrikanske kvarter Goutte d’Or i Paris. Sangen er skrevet under FHIO’s isolation i Paris og reflekterer over personlige oplevelser, kulturelle forskelle og udfordringerne i relationer.

Teksten er som en dagbog, hvor FHIO deler øjeblikke af introspektion og refleksion, mens musikken inviterer lytteren til at føle og opleve. Den jazz-inspirerede instrumentation og bas-drevne groove smelter sammen med FHIO’s sjælfulde vokal og skaber en både melankolsk og opløftende lyd.

FHIO forklarer, at “In Denial” er en påmindelse om at omfavne nye oplevelser og prøve nye ting, selv når det er ubehageligt eller udfordrende. Han selv var tøvende med at flytte til Paris, hvor han stod over for kulturelle forskelle og sprogbarrierer, men sangen minder os om, hvor vigtigt det er at tage chancer og lære af vores erfaringer.

Hør “In Denial” her, eller oplev den som livesession her.

Tags:
Elisa Lama
elisalama@bandsoftomorrow.com