Hildur Höglind trækker dig ind i en verden præget af længsel og fantasi

Foto: Patrik Rising (Pressebillede)

Svenske sangerinde Hildur Höglind er tilbage med ny single “Young and Reckless”. På denne forårssingle leverer sangerinden en medrivende følelse gennem både sin silkebløde vokal og det musikalske udtryk som gennemsyres af en soft-pop og folk stemning.

Hildur Höglind forstår at tage sin vokal og udnytte den til fulde. På sin nye single “Young and Reckless” skaber Hildur et let og flyvsk udtryk gennem sin vokal, og sammen med det musikalske udtryk i sin helhed føles dette nummer som en vandring gennem Hildur Höglinds fantasi og personlige sind. Hildur Höglind har skabt “Young and Reckless” sammen med Stockholmskunstneren Johan Finnerman på guitar og kor og den levende jazzlegende Jan Allan på trompet, mens Niclas Höglind står for den drømmende produktion. Melodien er fyldt med sorg og ømhed, mens teksterne berører emner som længsel, følelsen af ​​at høre til og hverdagens kærlighed, der kan føles så usædvanlig.

Udover singlen “Young and Reckless” har den svenske folkprinsesse Hildur Höglind også annonceret nyt album til sommer Matters, og i forbindelse med albummet tager hun på tour i både USA og England. Indtil da kan du nyde hendes smukke musikalitet på hendes spritnye single “Young and Reckless”.

Du kan lytte til den fortryllende single “Young and Reckless” lige her.

Helena Holm-Gregersen
helenagregersen@bandsoftomorrow.com