18 apr Hajk bygger på sit comeback med endnu en fremragende single
Foto: Knut Neerland (Pressebillede)
De seneste år har Hajk ikke optrådt som et band overhovedet, men hver af medlemmerne har stadig været aktive både i musikbranchen og andre dele af kulturlivet. De er nu tilbage på musikscenen, og er netop aktuelle med singlen “Broken by a Kiss”
Det er endnu ikke klart, hvilke planer Hajk har for fremtiden, men der er i hvert fald ingen tvivl om, at de nu er tilbage og vil udgive mere musik fremover. Første smagsprøve var singlen “Not Your Last”, en uimodståelig smuk pop-sang med det sædvanlige Hajk-sound, og nu er de netop ude med singlen “Broken by a Kiss”. Det er drømmepop, det er melankolsk indie, og det er utroligt smukt. Som taget ud af 90’ernes storheds-pop, er nummeret spækket med nostalgi, og samtidig med en nytænkende fornemmelse, som skaber et unikt og ikke mindst lækkert lydunivers. Vi kan let finde en blanding af svenske Amason, altid tilstedeværende Frank Ocean og multi-instrumentalist Ethan Gruskas lyd her.
Hajk består i dag af guitarist Preben Sælid Andersen, som har etableret sig som producer og sangskriver i de seneste år, trommeslager Johan Nord, som i dag er en anerkendt illustrator og også har lavet artwork og logo til bandet, samt sanger Sigrid Aase og pianist Einar Næss Haugseth.
Hajk er bestemt et glædeligt musikalsk comeback, og der ses frem mod deres kommende udgivelser med absolut ekstase. Indtil da kan du slå benene op, og bare nyde “Broken by a Kiss” lige her