Arlo Parks inviterer til dans på nyeste single

Foto: Alex Waespi (Pressebillede)

Den dobbelt Grammy-nominerede, Mercury Prize og BRIT Award-vindende kunstner Arlo Parks har i dag delt den seneste single fra sit andet album; My Soft Machine, den groove-ladede “Blades”.

Den netop udgivne single “Blades” fra den britiske sanger Arlo Parks, er en Paul Epworth produceret sang med nu-disco loops, synths og soundscapes, der får dig til at bevæge dig. Den blev skrevet i hvad Arlo kalder “den magiske uge”, hvor parret producerede tre sange til albummet på fem dage. Parks udtaler:

Paul er bare en troldmand; han har denne barnlige ånd, som jeg altid har elsket, og han bragte det til “Blades”. Jeg ville lave noget, jeg kunne danse til, endelig, fordi jeg føler at mine sange generelt ikke har den kvalitet. Så jeg tog inspiration fra bands som ESG, kunstnere som Kaytranada og en masse af den slags 70’ers Zambianske psykedeliske rock, som jeg elsker.

Sangen handler om at tackle sammenbruddet af et venskab og forsøge at finde modet til at genopbygge det, hvortil kunstneren uddyber:

– Jeg forestiller mig dette øjeblik på en fest, hvor du ser nogen på tværs af lokalet, som du ikke har set i et stykke tid, du følte at I voksede fra hinanden, og du tænker, skal jeg, skal jeg ikke? Og så finder du modet til at nærme dig dem. Det er historien om den sang.

Sangen er et udspil fra kunstnerens kommende album; My Soft Machine, som udkommer den 26. maj. Albummet omhandler tanker om jeg-et, og er en fortælling om Parks’ erfaringer, mens hun navigerer i sine 20’ere og den vækst, der er sammenfiltret med det. Om albummet og navngivningen deraf, siger Parks:

Verden/vores syn på den er krydret af de største ting, vi oplever – vores traumer, opvækst, sårbarheder, næsten som visuel sne. Dette album er livet gennem min linse, gennem min krop – midt i 20’ernes angst, misbrug af stoffer omkring mig, viscerale oplevelser af at være forelsket for første gang, at navigere gennem PTSD og sorg og selv-sabotage og glæde, at bevæge sig gennem verdener med nysgerrighed og følsomhed – hvordan det er at være fanget i denne specifikke krop. Der er et citat fra en Joanna Hogg-film kaldet The Souvenir, det er en semi-autobiografisk A24-film med Tilda Swinton – den handler om en ung filmstuderende, der forelsker sig i en ældre, karismatisk mand som ung filmstuderende og bliver trukket ind i hans afhængighed – i en tidlig scene forklarer han, hvorfor folk ser film – “vi vil ikke se livet, som det udspiller sig, vi vil se livet, som det opleves i denne bløde maskine.” Så der har vi det, albummet hedder… My Soft Machine.

Indtil udgivelsen af det længe ventede album, kan du lytte til det dansable single “Blades” lige her.

Tags:
Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com