27 apr ANMELDELSE: Ganger har skabt et album, der er menneskeligt forfriskende

Foto: PR
Label: Yachtvej
Udgivelsesdato: Fredag den 28. april 2023

De danske artpop-genier i Ganger leverer med ‘Pisk’ en dansabel og sammenhængende skive, der dog ikke når de melodiske og kreative højder som forgængerne i trilogien.

3,5/5 Stjerner

Danske Ganger er på ganske få år blevet en af landets mest hypede popartister og med god grund: Gruppen formår at lave popmusik, der på en og samme tid er både uforudsigelig og tilgængelig. Med musikalske samt lyriske valg, der er fantastisk mærkelige, og som giver et indtryk af, at Ganger befinder sig i sit eget parallelunivers. 

Dog forskubber den uortodokse tilgang ikke de fængende popmelodier, da sangskriver Thomas Skaarup & co. har et væld af stærke melodier, der sætter sig fast i kraniet i kraft af god sangskrivning og knap så meget ved at bore dem ind i knolden på dig ved gentagelsens kraft. 
Den blanding skinnede igennem på Gangers seneste plade Tro fra 2020, som er et kronværk af en art pop-plade, hvor alt går op i en højere enhed. Med det i mente – hvad har Ganger så gang i på Pisk?

Til sammenligning er Pisk musikalsk set en mere ligetil affære, hvor der er tydelige nyk til 80’er synthpop, disco og mere nutidige former for house og club-musik. Hvorimod Tro var en mere variabel og mindre groove-orienteret omgang, er der på Pisk som oftest et konstant beat at læne sig opad. Hvor den opløftende og populære “Styrke” nok var det mest ligetil og dansable moment på Tro, ville den nok være et mere underspillet moment – var den udgivet på Pisk. Alt i alt et markant skifte for gruppen. 

Det er dog stadig ret tydeligt, at det er Ganger, man lytter til. De velarrangerede vokalharmonier og karismatiske leads fra gruppens formidable kvindelige sangere, Mille Christensen og Ninna Lundberg, er mindst lige så fremtrædende på Pisk. Ligesom de gale og geniale musikalske momenter stadig indfinder sig. 

Som på de forrige plader kredser pladen lyrisk om et samlende koncept, baseret på en række kærestebreve, som blev overleveret til gruppens sangskriver Thomas Skaarup fra hans nu afdøde far. Breve, som beskriver hans forældres berusende og eksplosive kærlighedsforhold, hvis inkorporering i pladens tekstunivers måske også fungerer som en slags eksistentiel terapi: 

– Drak som en hest lige fra truget. Jeg sagde til dig, far du er truet. Du drak fra mig, gik fra mig, løb fra mig. Du drak som en hest

Med disse rørende strofer synger Skaarup albummet ud, men inden da er tekstuniverset også fyldt med beruselse af den gode slags, eventyrlyst og besættelse. En ambivalent og konfliktfyldt fortælling, der fungerer som tematisk ramme for albummet og som er forfriskende menneskelig. 
Faktisk kan man med rimelighed sige, at Skaarups tekster står skarpere og mindre vævende og uforståelige end på de to forgængere i Mørktropisk-trilogien. Sidstnævnte har også sin charme, men mange vil nok rammes mere af tilgangen på Pisk, der også har sin dosis absurd humor som f.eks. på “Dum weekend”. 

Også produktionsmæssigt og kronologisk er Pisk rigtig godt skruet sammen og står som en meget veludført plade. Det, der primært holder LP’en tilbage, er at den desværre ikke har melodier, der er ligeså stærke som dem på Tro eller Mørk for den sags skyld. Selv på de mest catchy numre, såsom “Mandariner” og “Hugo”, hvor der er flere hooks man husker, savner man en anelse originalitet.

Arrangementerne er heller ikke ligeså forunderlige eller idiosynkratiske på Pisk. Gruppen formår desværre ikke i tilstrækkelig grad, at gøre de dominerende musikalske indflydelser deres egne. Der er inspirerende momenter, som overgangen fra det house-inspirerede vers til det “discodunkende” omkvæd på “Min Motor” – samt variationen på det efterfølgende vers. Eller på den rørende afslutning “Bryllyp (På Bowlerhatten)”, hvor de ordløse harmonivokaler på kreativ vis minder en om en simpel kutter, der slår mod bølgerne – hvilket går glimrende til teksten. 

Ganger kommer med andre ord lidt mere ned på jorden med Pisk og selvom det klæder tekstuniverset, så må musikken hjertens gerne blive på månen det meste af tiden. Det kan virke uretfærdigt, at sammenligne en kunstner med sine tidligere bedrifter – særligt når de, som her, er af høj kaliber. Derfor skal det også slås fast, at Pisk bestemt er flere lyt værd og formentlig et interessant indspark for de fleste art pop-lyttere og måske særligt for folk med smag for de mere dansable pop-genrer. 

– Skrevet af Emil Weis Brix