20 apr 10 Hurtige til… Vilma Flood
Foto: Viktor Sjödin (Pressebillede)
Af og til sker det, at en kunstner tager et afgørende skridt, som om de skifter gear og leverer et album, der fortæller hvem de altid har været. På det kommende album; Flood, har Vilma Flood taget lige netop et sådant skridt, både i sit følelsesmæssige udtryk, sin sangskrivning og sine musikalske arrangementer. Et album, der kan blive årets store udråbstegn for alle dem, der falder for det ægte.
I mødet med producenten og sangskriveren Hampus Norén har Vilma Flood udviklet sin palet dramatisk. På albummet blandes skrøbelige strygere med finurlige synth-melodier og drømmende nylonnstrengede guitarer. Følelsesmæssigt bevæger det sig fra forvirrende og hårdt, som i indledende “Cold”, til forsigtigt og ømt, som i hviskende “Crowded Garden”. Det er ufiltreret, men perfekt kalibreret.
Albummet Flood er ude i morgen, og markerer det næste helt store skridt for sangerinden. I forbindelse med udgivelsen, har vi taget en lille snak med den strålende kunstner, og du kan finde hendes svar herunder:
Min musik er…
– Skrevet, for det meste, i en alt for lille rød hytte i skoven på Ingarö uden for Stockholm med dårlig elektricitet og vand. Heldigvis er jeg flyttet nu.
Jeg begyndte at lave musik, fordi…
– Der er intet, der gør mig så lykkelig og ulykkelig på samme tid. Jeg er glad for, at jeg fandt det.
Jeg finder inspiration i…
– Folkemusik og film.
Det vigtigste for mig, når jeg laver musik, er…
– At jeg selv kan lide det.
Det fedeste sted, jeg kan forestille mig at spille med mit nye album, er…
– Cirkus i Stockholm. Jeg ved, det måske er et kedeligt svar, men det har været en drøm siden jeg var der og så Ane Brun som 18-20-årig.
Den sang, jeg har arbejdet mest på på Flood, er…
– “Cold”
Hvis folk vidste det om Flood, ville de blive overraskede…
– Hmm, jeg ved det ikke, at titelsangens omkvæd er skrevet sammen med The Tallest Man on Earth hjemme hos ham i Dalarna. Overrasket er et stærkt ord, men det er en sjov detalje.
I løbet af tiden, hvor jeg optog albummet, har jeg manisk hæklet et 2 meter langt tæppe af mormorruder for at berolige mine nerver, og mine håndled gik helt i stykker.
En sang på albummet, som fortjener en ekstra lytning, er…
– “We Remain” eller måske “Don’t Hold me”, fordi jeg var så forbandet vred, da jeg skrev teksten, at det næsten er sjovt bagefter.
Historien bag albumtitlen er…
– At det har føltes som om, at jeg har stået midt i en flod af begivenheder i lang tid, som har været svære for mig at håndtere. Der har været oversvømmelse i mit hoved.
Det enkle svar er, at det er selvbetitlet, hvilket selvfølgelig også kommer fra mit hoved.
Når du lytter til mit album, bør du…
– Ikke noget, synes jeg, måske være på vej et sted hen eller sidde ned og drikke lidt vin.
