Ugens Vigtigste Albumudgivelser // Uge 11

Foto: D1MA // Frederik Eriksen (Pressebillede)

Her er vores guide til denne uges vigtigste albumudgivelser. Vi har forsøgt at finde noget, der både passer til en festlig weekend såvel som en hyggelig dag på sofaen. Denne gang har vi fundet fem forskellige albums, som strækker sig fra drømmepop til nye tendenser i poppens og rappens verden. Læs med og fang noget ny lyd blandt vores favoritter.

CHIVVY – XVI

Her på BoT-Redaktionen er vi store tilhængere af den svenske duo CHIVVY. “Drømmetid, hvor fantasien sættes kontra virkeligheden” har vi før beskrevet singler fra duoen. Nu er CHIVVY endelig ude med deres fulde EP XVI og ventetiden bragte ingen skuffelse. Fra begyndelsen af EP’en bliver du taget direkte ind i CHIVVY’s dreampop univers, og vi køber præmissen fuldkomment. Som en sirene er CHIVVYs musik drømmefanger i den forstand, at du som lytter let og uden overvejelser giver dig hen til musikken. XVI indeholder et elektronisk, stort og stemningsfyldt lydbillede med atmosfæriske guitarer, synths og vokaler der forvrænger virkeligheden og tager dig med et andet sted. Du kan drømme dig væk og lytte til XVI lige her

D1maEV1GT&ALT1D

Manden med masken, D1MA, er ude med debutalbum EV1GT&ALT1D, og han leverer 100%. 14 numre har D1MA tilføjet til det danske forår. Og med EV1GT&ALT1D er der i dén grad nye tider på vej. D1MA forstår at kreere en ny lyd; albummet er udtænkt som et todelt projekt med elektronisk inspirerede tracks på den ene side, og eksperimenterende hiphop på anden del, præcis som singleforløberne ‘MOONLIGHT’ og ’Forsvinder Aldrig’ har givet udtryk for. D1MA har haft et vildt år, og på det år har han gjort mere end mange gør på 10 år. Han har holdt sig maskeret, mens han har taget den danske rapbranche med storm. Med skarp lyrisk genialitet og collabs mange kun kan drømme om, har D1MAs flow taget ham helt til tops. Mens stortalentet har været på alles læber har han slået koldt vand i blodet og holdt sig til musikken, og med et debutalbum som dette beviser D1MA at man kommer langt med originalitet. EV1GT&ALT1D belyser temaer som spiritualitet, gudsfrygt og menneskets tiltrækning af det gode og det onde. D1MA kan nyde godt af sin store omtale og har allerede haft flere sange på Top50. Vi har altså at gøre med et stjerneskud som ikke kan stoppes. Du kan opleve D1MA’s debutalbum EV1GT&ALT1D lige her

PhlakePhine Friends

Står du nogensinde i en situation hvor du kan opløfte andre gennem din egen succes, så er vil du måske forstå Phlakes nye album Phine Friends rigtig godt. I oktober sidste år udkom stjerneduoen Phlake deres album Phine som indeholdt succesfulde radiohits som “Vendetta” og “Get it”. Og du har helt ret, hvis du tænker at titlen på deres nye album Phine Friends minder meget om det tidligere album. Det er der en rigtig god grund til. Der er nemlig ingen nye numre på Phine Friends. Phlake har valgt at række ud til cremen af ny dansk musik, og ladet de fem udvalgte kunstnere lave deres take på fem af sangene fra deres tidligere album Phine. Et take på et album vi ikke ofte ser, men ikke desto mindre et genialt træk fra et etableret navn. Phlake har formået at kreere helt nye numre ud af allerede udgivede numre, og Phine Friends er endnu et mesterværk fra duoen, som muligvis kunne inspirere mange flere etablerede kunstnere til at tage samme rute og løfte mindre navne på samme facon. Du kan udforske de nye versioner på Phine Friends lige her

SosaLitty 5

Sosa er og bliver en stærk og eminent rapper. Hun emmer af girlpower og er altid rap i replikken. I dag er rapperen aktuel med ny EP Litty 5 som denne gang kredser om kærlighed og forhold. Førstesinglen “Med Dig” er en kærlighedssang ala Sosa, altså en sang med store følelser og ærlighed blandet med swag og power. Store følelser og ærlighed er et gennemgående tema på Litty 5. Sosa rapper ikke kun, men leverer også en dejlig vokal på omkvædet i bland andet “Glemt Nummer”. Et nummer som fortæller historien om det forliste forhold, og om at være den der kommer ud “on top”. Og det må man sige Sosa gør på denne EP. Hun cementerer nemlig lige præcis hvem Sosa er. Og hvis nogen var i tvivl så er det i hvert fald helt klart nu, at Sosa både kan levere dybsindighed og bad-bitch energi på samme track uden problemer. Du kan høre bosslady Sosas Litty 5 lige her

Yves TumorPraise A Lord Who Chews But Which Does Not Consume; (Or Simply, Hot Between Worlds)

Hvis du er til en rocket indiepunk/pop stemning som kan være svær at placere, så er i dag din heldige dag! Sværvægteren Yves Tumor er nemlig ude med sit nye album Praise A Lord Who Chews But Which Does Not Consume; (Or Simply, Hot Between Worlds). Og det er noget af et album, som igen igen viser hvem Yves Tumor er. En syret verden omslutter dig, og giver konnotationer til nærmest alle grene af musik. Yves Tumor har med sin behagelige og smukke stemme lytteren i sin hule hånd. Yves Tumor har sin debutkoncert på dette års Cochella, hvilket siger noget om hvilken skala kunstner vi har med at gøre her. Yves Tumor skaber alternativ musik som ved første øjekast måske virker nem at klassificere, men lytter du albummet igennem, så bliver det tydeligt hvor alsidig en kunstnerisk profil Yves Tumor virkelig har. Praise A Lord Who Chews But Which Does Not Consume; (Or Simply, Hot Between Worlds) er helt klart et lyt værd, også selv hvis du normalt ikke er til indiepunk/pop. Der garanti for en stor musikalsk oplevelse med denne plade, og du kan finde den lige her

Andre tilføjelser:

Freddy Madson – Boys Never Cry
MALM – Menneske Igen

Helena Holm-Gregersen
helenagregersen@bandsoftomorrow.com