UGENS UIMODSTÅELIGE // Uge 13

Foto: Carla Olsen // PR

UGENS UIMODSTÅELIGE er stedet, hvor du kan finde optænding til dansegulvet og danne dig et overblik over, hvad der rører sig herhjemme, men også udenfor vores lille land. Vi har skrevet en lille smule om vores tre yndlingsnumre fra denne uge, og så kan du også gå på opdagelse i, hvad der ellers er blevet tilføjet til vores ugentlige playliste.

anmar – “My Voice”

Nummeret introduceres af et mystisk sonisk univers af forvrænget kalimba og finurlige synths, hvori et korisk ekko vokser med mantraet: “My Voice, you are My voice”. Koret følges op af anmars klare vokal, som længselsfuldt – og næsten bønfaldende – bekender sin kærlighed til stemmen, som var den et væsen isoleret fra hende selv. Og det er da også dette væsens lunefuldhed, der ligger til grund for nummerets tilblivelse. anmar siger selv om singlen:

“My Voice” er ikke kun et kærligheds-mantra til stemmen, men også et udtryk for den kamp, der udspiller sig i vores indre, når vi på én og samme tid forsøger at holde fast i og give slip på noget, der unægteligt er en del af os, om vi vil det eller ej.

My Voice er fortællingen om at slippe kontrollen og lade sig opsluge af den kraft, der bor i os i form af vores stemme. Singlen opfølges af en dragende visuel fortælling i form af en koreograferet live session/musikvideo, hvor en gruppe nomade-lignende dansere omkranser sangeren, der væver sig ind og ud af gruppen, som synes mere og mere omklamrende, som videoen skrider frem. “My Voice” er et udspil fra kunstnerens kommende EP; this magical place, som udkommer midt maj.

Carla Olsen – “In Your Palm”

Carla Olsen har gjort sig bemærket på den danske musik-scene med sin unikke lyd og fængslende tekster. Hendes netop udgivne single “In Your Palm” er en smuk blanding af folk og indie rock med et strejf af country. De åbne guitarakkorder tiltrækker straks lytteren, og Carla’s søde stemme fører én igennem resten af sangen. Teksterne er en hjertelig anmodning til en elsker, der udtrykker ønsket om at blive holdt og trøstet i deres arme. Instrumenteringen i sangen er af bemærkelsesværdig karakter. Elektronisk inspirerede lette percussions og trommer skaber en stabil rytme, der driver sangen fremad, mens klaver og strygere tilføjer dybde og følelse. Det er tydeligt, at der er blevet lagt meget tanke og omsorg i arrangementet af denne sang, som sender lytteren ind i dybt ind i eget sind, hvor kun de smukke vokaler kan agere vejviser.

Theresa Rex – “Say Something”

Sangskrivning er Theresa Rex’s foretrukne kommunikationsvej, og det kommer virkelig til udtryk i hendes nyeste single; “Say Something”. Selv erkender hun at have svært ved at tage de alvorlige snakke og tale om svære ting. Hun overtænker så meget, at ordene ikke passerer hendes læber – noget mange af os kan nikke genkendende til. Så hun vælger at tie og selv opdigte, hvad der sker i hovedet på andre – en ond spiral der ender ud ud i tankemylder og ondt i maven. Sangerinden ville ønske, det var nemmere at åbne munden og “Say Something”. Theresa Rex er inspireret af sangerinder som Robyn og Joni Mitchell og laver sange som indikerer ægthed med et funky touch. Hun er musikalsk selvlært og prøvet alt fra kirkekor, metal til jazz men har nu fundet sin vej i poppens verden. Et stærkt og relaterbart nummer, som bærer en tung ærlig- og oprigtighed.

Ellers tilføjet til Playlisten

ALGA – “Nightmare Stardust”
Emil Lange – “Vi Igang”
FABRÄK – “PROVINS BLUES”
FHIO – “In Denial”
Fricky – “Natbuss”
Guldimund – “Jeg venter i lyset”
Icona pop – “Faster”
Julie Ellinor – “Going Nowhere”
Klara og Jag – “BAS, RÖK & DÅRAR”
Linebug – “Sideways”
LYX – “I Feel Like (Losing Control)”
Niko Blonde – “Himlen & Helvede”
Nøx – “Shhh”
Oliver Ciao – “Best For Me”
Scarlett Pleasure – “POMPEII”
Solkur – “Dyb Respekt”
Søn – “Mrs. President”
Tredjeperson – “Crash!”
Varas – “Waterboy”
Vilde Tuv – “Old Stone”
Vinnie Orlando – “Pen & Papir”
waterbaby – “Airforce blue”

Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com