tiri sætter sig selv på radaren med debut-singlen “Love Won’t Die”

Foto: Victor Gelius (Pressebillede)

Den fremadstormende norske kunstner tiri har netop udgivet sit slagkraftige debutnummer “Love Won’t Die”, som er en energisk og elektronisk popsang. Sangen udforsker hendes jaloux sind på en håndgribelig måde.

tiri er en iøjenfaldende kunstner og sangskriver baseret i Oslo. Den 24-årige musiker skaber let-tilgængelig popmusik med ærlige poetiske virkemidler og henter inspiration fra countrymusikken fra 2000’erne. Hun er netop ude med debut-singlen “Love Won’t Die”, et stærkt track der omhandler hendes personlige jaloux’ tendenser, og afstanden det skabte i et tidligere forhold. Sangen fungerer som en form for undskyldning til hendes tidligere partner og blev komponeret i en periode, hvor hendes irrationelle tanker fik forrang frem for virkeligheden, hvilket forårsagede daglige episoder af kvalme på grund af den intense jalousi. Hun siger selv om nummeret:
– I retrospekt tror jeg, at min frygt for, at forholdet skulle ende, ikke nødvendigvis skyldtes den kærlighed, jeg havde til ham, men mere manglen på kærlighed, jeg havde til mig selv og mit liv på det tidspunkt.

Med tiden har hun gjort musikken til sit sikre rum, hvor hendes tendens til at overanalysere, overreagere og overdele kan eksistere uden fordomme. tiris’ overordnede vibe er afslappet, imødekommende og varm, hvilket skinner igennem både i hendes optagelser og live shows.

Et skønt nummer, med en ærlig klang over en let, men stadig bragende, musikalsk komposition. Hør nummeret her.

Tags:
Emil Manthey
emilmanthey@bandsoftomorrow.com