20 mar Timur finder opmuntring i selv falmende blomster
Foto: Line Svindt (Pressebillede)
Den odenseanske producer og rapper Timur flirter med popformen på den bastante nye single “Blomster Falmer”.
“Blomster Falmer” er anden single fra Timurs kommende album; Baglæns. Et helt unikt lydunivers, hvor hårdtslående EDM bliver fuldstændig pillet fra hinanden, og sat sammen igen med en poppet struktur. Singlen lander i kølvandet af de to succesrige 2022-udgivelser; “Førhen” og “Hvor Vi Ikke Kan Bunde”, og har fået store roser fra både fans og anmeldere.
Om sangens tema og univers siger Timur:
– Den handler om den universelle følelse, som alle får når sommeren går på hæld og de sidste solstråler forsvinder. Det er en følelse af afmagt, når naturen tager over og byder på koldere vejr og gråvejrsdage. Men som alle gode kærlighedshistorier, er det blot et spørgsmål om tid før alting vender tilbage igen.
Timur bringer med “Blomster Falmer” en skøn smagsprøve til det kommende album, hvori det forventes at genre-udforskningen bliver udfoldet til ekstremerne, og de stærke budskaber bliver bragt med et solidt og kreativt lydbillede. Hør “Blomster Falmer” lige her.